Lancerer ny el-betonpumpe: Kan pumpe 50 kubikmeter uden opladning

En af verdens største elektriske betonpumper blev mandag præsenteret på Bauma-messen i Tyskland.
Den batteridrevne betonpumpe er 100 pct. emissionsfri, har en rækkevidde på 42 meter og er udviklet i samarbejde mellem Swerock, Volvo Trucks og Putzmeister.
Det skriver Swerock i en pressemeddelelse.
- Ved at eliminere emissioner fra vores betonkøretøjer foretager vi en vigtig miljømæssig investering for fremtiden, vores børn og børnebørn. Derudover er den nye helelektriske betonpumpe både støjsvag og emissionsfri, hvilket giver vores medarbejdere et markant bedre arbejdsmiljø, udtaler Angelika Bohlin, administrerende direktør for Swerock i Sverige.
I pressemeddelelsen skriver virksomheden, at den nye betonpumpe er et vigtigt skridt i Swerocks arbejde med at blive klimaneutrale inden 2045.
Traditionel betonpumpning indebærer en dieselbil i drift under pumpningen, hvilket skaber udstødningsgasser og støj.
Med den nye betonpumpe er det muligt at køre op til 50 kilometer til en byggeplads og derefter pumpe omkring 50 kubikmeter beton uden at oplade.
Fakta og funktioner for Volvo Trucks og Putzmeister’s helt elektriske betonpumpe:
Volvo FM Electric 8x4 Rigid Tag Tridem.
To elektriske motorer: kontinuerlig effekt på 330 kW, I-Shift gearkasse.
Fire batterier i et specielt udviklet energilagringssystem med en samlet kapacitet på 360 kWh, hvoraf 250 kWh er anvendelig.
CCS2-standard, opladning kan finde sted under PTO/betonpumping, AC op til 43 kW og DC op til 250 kW.
Den fire-akslede lastbil har en totalvægt på 32 tons.
Swerock