23948sdkhjf

Det Sker: Bliv klogere på CE-mærkning

Det første gå-hjem-møde om CE-mærkning af stålkonstruktioner blev en succes, og nu er Teknologisk Institut klar med endnu et møde.
Der var stor interesse for CE-mærkning på et gå-hjem-møde på Teknologisk Institut i Århus torsdag den 31. oktober. Her fik mere end 50 fagfolk overblik over de nye krav, som virksomhederne skal leve op til.

- Vi fik vist konkrete eksempler på, hvilke svejsekonstruktioner til byggeri, som er underlagt krav til CE-mærkning, og hvilke der ikke er. Der var også stort behov for at få konkretiseret kravene til tekniske kundskaber hos svejsekoordinatoren, og at det er fastlagt, at erfaring tæller på lige fod med uddannelse, siger seniorkonsulent og svejseingeniør Nis Hansen, Teknologisk Institut.

Desuden blev der også vist eksempler på en simpel fremgangsmåde på, hvordan virksomhederne kan blive certificeret og få udarbejdet ydeevnedeklarationer og CE-mærkning generelt.

På mødet blev regel-junglen bragt ned i øjenhøjde, og deltagerne fik indblik i, hvordan de lettest får styr på CE-mærkningen. Her stod erfarne folk med baggrund i svejsning, kvalitetsstyring og inspektion til rådighed som garant for, at de fremmødte virksomheder kan komme godt i gang og få ressourcerne anvendt bedst muligt.

Teknologisk Institut afholder endnu et målrettet gå-hjem-møde med information til virksomhederne den 11. november i Taastrup kl. 14.00-16.30.

Hvem bør deltage: Virksomheder, der fremstiller bærende konstruktioner i stål og/eller aluminium. Særligt relevant vil det være for virksomheder, der skal kvalificeres for lovligt at kunne sende CE-mærkede produkter på markedet fra den 1. juli 2014.

De mange nye krav vil blive gennemgået og gjort tydelige for de deltagende virksomheder.

Blandt spørgsmål, der vil blive besvaret, er:
- Hvilke nye krav stiller myndighederne til fremstillingsvirksomhederne og deres produkter og kvali-tetssystem, herunder EN 1090?
- Hvilke produkter skal CE-mærkes?
- Hvordan kommer din virksomhed i gang med kvalificeringen?
- Hvordan foregår kvalificeringen?
- Hvem skal kvalificeres?
- Hvordan mærkes produktet, når CE-mærkningen er opnået?

Pris for deltagelse inklusive forplejning i alt 125 kr. Tilmelding via hjemmeside www.teknologisk.dk/k29006.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11