23948sdkhjf

Hoffmann-direktør: Vi skal tidligere til fadet

Hvis entreprenørernes vil tjene flere penge, må de konkurrere på andet og mere end pris, mener Torben Bjørk Nielsen.
Entreprenørvirksomheden Hoffmann kunne i sit seneste årsregnskab fremvise en overskudsgrad på lige over 4 procent. Målet er at øge indtjeningen til 5 procent, og for at komme derop er det nødvendigt at byde ind med kompetencer tidligere i byggeprocessen. Det siger direktør Torben Bjørk Nielsen til Jyllandsposten:

- Vi synes, at kompetencerne hos rådgiverne højere oppe i kæden har flyttet sig. Arkitekterne tager sig nu primært af design, og ingeniørerne kommer ikke med konkrete bud på el og vvs. Dermed ender vi med at skulle detail-tegne noget, de andre har besluttet rammerne for. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Konkret arbejder Hoffmann på at komme med i projekterne før udbuddene. Det reducerer risikoen for konflikter og giver mulighed for at konkurrere på andet end prisen.

Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen fra Per Aarsleff er enig i, at det er vigtigt at komme med tidligere i processen – ikke kun for at øge indtjeningen, men også for at planlægge projekterne bedre og skabe mere sikkerhed om budgettet og tidsplanen.

- Men lige nu kæmper vi mod traditioner hos ikke mindst bygherren for, hvordan man håndterer projekter, siger Aarsleff-direktøren til Jyllandsposten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129