23948sdkhjf

Smider 15 millioner kroner til udvikling af station

Transportministeriet støtter moderniseringen af Vojens Station

Transportministeriet har afsat 15 mio. kr., som går til Vojens Station i Haderslev Kommune.

Midlerne er øremærket til udvikling og modernisering af stationsområdet, herunder forskønnelse af stationsbygningen, forbedring af perronen og opgradering af de omkringliggende arealer. 

Der er også fokus på at øge biodiversiteten og skabe nye grønne områder, som vil bidrage til en mere bæredygtig og indbydende station.

- Vi har et godt samarbejde med vores partnere DSB og Forum Vojens om det konkrete projekt. Nu glæder vi os til at begynde på planlægningen sammen, udtaler borgmester Mads Skau (V) i en pressemeddelelse. 

Hos kommunens land- og byudviklingsudvalg er der også glæde over at se den positive udvikling i Vojens tage fart.

- Vi har i kommunen mange helt særlige og stærke lokalsamfund, og Vojens er ingen undtagelse. Der er mange gode kræfter, der kommer til at få gavn af projektet her. Det, jeg er optaget af nu, er at se på, hvordan vi i samarbejde med DSB bedst kan fordele pengene, så de kommer Vojens mest muligt til gavn, udtaler formand Bent Kloster.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062