23948sdkhjf

BORACOL: Dyb indtrængning sikrer effektiv træbeskyttelse

Fugtigt træ er et velkendt problem i byggeriet, og det kan føre til både svamp, insektangreb og skimmel. Heldigvis findes der en effektiv løsning, nemlig det danskudviklede BORACOL, der både kan anvendes på fugtigt træ, og trænger dybt ind og beskytter kernetræet.

BORACOL er udviklet i Danmark for snart 40 år siden og har siden da været et foretrukket valg i store dele af byggebranchen, når det kommer til at beskytte træværk mod fugt, svamp, insekter og skimmel. Produktet startede sin karriere med at imprægnere jernbanesveller og elmaster i træ, der var særligt udsatte for svampeangreb. I dag anvendes det bredt i byggeriet, både til forebyggende behandling og til bekæmpelse af eksisterende angreb.

"Det aktive stof er grundstoffet bor, der er gennemtestet og har vist sig at være effektivt mod svamp, insekter og skimmel," forklarer Hanne Berg, daglig leder af LavTOX, der er den danske forhandler af BORACOL.

Trænger ind til kernetræet og beskytter

BORACOL adskiller sig fra andre træbeskyttelsesmidler ved at kunne anvendes på fugtigt træ, hvilket er en stor fordel ved renoveringsprojekter, hvor træet ofte allerede er fugtigt. Derudover er den store styrke, at det trænger dybt ind i træet og sikrer en effektiv beskyttelse mod svamp, insekter og skimmel. Midlet giver en langvarig beskyttelse, da det aktive stof binder sig til træet og ikke udvaskes.

"BORACOL er et diffusionsmiddel, hvilket betyder, at det aktive stof, grundstoffet bor, fordeler sig jævnt, da det kan sprede sig ca. 20 cm fra overfladen. Det gør, at det kan vandre ind i træet og trænge dybt ind til kernetræet, selv når træet er fugtigt," siger Hanne Berg.

Det aktive stof er grundstoffet bor, der er gennemtestet og har vist sig at være effektivt mod svamp, insekter og skimmel. Daglig leder Hanne Berg

Anvendes til forebyggelse og renovering

BORACOL må kun anvendes af professionelle fagfolk som tømrere og murere, der bruger det til en bred vifte af formål. Det er især velegnet til renovering af bjælkelag, remme og spær i bevaringsværdige bygninger, hvor det er vigtigt at bevare det eksisterende træværk.

I tagetager er træværk ofte udsat for fugt, og her kan BORACOL anvendes til at forebygge og bekæmpe angreb. BORACOL kan desuden anvendes forebyggende for at beskytte træværk mod fremtidige angreb, hvis man eksempelvis renoverer hele tagkonstruktionen.

"Vi ser typisk, at vores kunder bruger BORACOL i forbindelse med renovering af ældre bygninger, hvor der er konstateret fugt- eller svampeskader. Men det kan også bruges i nyere byggeri, hvor man ønsker at sikre en langvarig beskyttelse af træværket," siger Hanne Berg.

Der findes to produkter i BORACOL-serien, nemlig BORACOL 15 Professionel, der er et træbeskyttelsesmiddel mod svampe- og insektangreb og BORACOL 10_3Bd, der virker mod trænedbrydende svampe samt skimmelsvampe. Begge produkter er godkendt af Miljøstyrelsen til erhvervsmæssig, indendørs anvendelse.

  1. Hussvampe og tømmersvampe kan forårsage store skader på træværket i bygningskonstruktioner. BORACOL virker effektivt mod begge.
  2. BORACOL må kun anvendes af professionelle og sælges typisk til tømrere og murere.

FAKTA: BORACOL

Det danskudviklede produkt BORACOL anvendes af fagfolk til forebyggelse og bekæmpelse af etablerede svampeangreb, insektangreb og fugtskader i træ- og murværk. BORACOL fremstilles af firmaet KRS ApS i Middelfart og forhandles af LavTOX.

Se mere på www.boracol.dk

Artiklen er en del af temaet Leverandørguide - Træbeskyttelse.

BESKO A/S
BESKO A/S
Logistikparken 24
Danmark
CVR nummer: DK20862181

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.271