10 mand hurtigt i job efter konkurs
Godt en måned efter konkursen i Malernes Aktieselskab Vejle er de ansatte igen i arbejde.
Til alt held for malerfirmaets 10 tidligere ansatte er de nu igen kommet i job. Det skriver vafo.dk.
- For os er Malernes Aktieselskab en virksomhed som alle andre. Konkursen ærgrer mig, for det var en virksomhed med fremragende malere, og en virksomhed, som vi aldrig har haft problemer med, siger formand for malernes fagforening, Hans Martin Andersen, der bekræfter at alle mand har fundet nyt arbejde, til avisen.