23948sdkhjf

Klumme: Energipolitik i virkeligheden

Klimadebatten handler ofte om Danmarks overordnede forsyning og ikke så tit om det praktiske arbejde hos kunderne.
Efter min mening er det ellers netop dér, der reelt kan flyttes noget. Altså derude i virkeligheden hos hr. og fru Jensen eller hos en erhvervskunde, hvor installatøren rådgiver om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at installere ud fra både energimæssige og økonomiske hensyn.

Jeg mener, at en målrettet indsats i netop de private husholdninger er vigtig. Den enkelte forbruger skal sikre sig med gode løsninger, ellers kommer de (vi) til at betale for meget for energien nu og i fremtiden. For situationen er jo den, at staten skal have sit provenu ind på energien – pengene skal i kassen – og her styres målrettet i forhold til omstilling til grønne teknologier. Derfor vil dem, der ikke får omstillet i tide, også blive dem, der kommer til at betale forholdsvist mest i afgifter.

Men der er også mange muligheder for erhvervskunderne fx med en bedre udnyttelse af overskudsvarmen i vores produktionsvirksomheder, ikke mindst efter at afgiftssystemet er ændret i den rigtige retning. Her er det afgørende, at vi fremadrettet tilpasser vores produktion, så der både er fokus på energibesparelser og på de rigtige teknologier.

Derfor er det vigtigt, at vores kompetencer på området udbygges, så installatører og producenter har de rette kompetencer til at gennemskue både teknologien og den jungle af ordninger og tilskud, der findes på området. Kun derved kan kunden få den rigtige vejledning og tage den rigtige beslutning om en energiløsning, som holder både lige nu og på den lidt længere bane. Vi skal også have kompetencer til fortsat at understøtte og udvikle vores eksport på området, så vi fastholder den gode position, Danmark har på energi- og miljøområdet på verdensplan.

På den baggrund er vi i DS Håndværk og Industri både forundrede og stærkt bekymrede for det lovforslag, regeringen har fremsat om reducering af kompetenceniveauet på installatørområdet via delautorisationer. Det vil betyde, at både privat- og erhvervskunder får dårligere rådgivning og derfor også et langt svagere grundlag at træffe beslutninger på. Det vil også betyde, at det samlede kompetenceniveau i branchen vil falde, og vi derfor må forvente at tabe international konkurrencekraft. Hvis forslaget i stedet havde været vendt om og stillet skarpere krav om endnu mere kompetence i installatørbranchen, ville det have givet mening og været en god fremtidssikring af vores position på energi- og miljøområdet.

Lovforslaget behandles i disse uger i Folketinget. Vi har arbejdet hårdt på at få politikerne til at lytte og blive klogere, og vi giver ikke op. For vi skal have gode rammer og løsninger til gavn for både borgere og virksomheder i Danmark samt for den eksport på energiområdet, som allerede er godt i gang.

Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125