23948sdkhjf

Fortsat ingen løsning for konkursramt Engsø-selskab

Tidligere ejer af Svend Mortensen A/S har dog endnu ikke opgivet muligheden for selv at drive tømrerfirmaet videre.
151 arbejdspladser gik tabt, da Engsø Gruppen i sidste uge begærede tre af sine selskaber konkurs. 20 af disse arbejdede hos tømrerfirmaet Svend Mortensen A/S i Herning, hvor den tidligere indehaver fortsat håber på at redde nogle af arbejdspladserne.

- Det er lidt tungt, så der går nok den her uge med det. Min hensigt er at starte for mig selv og forhåbentlig få nogle af de igangværende sager tilbage og dermed også nogle af medarbejderne, siger Lars Mortensen til Herning Folkeblad.

Blandt det konkursramte selskabs projekter er det kommende plejecenter ved Fuglsang Sø i Herning. Her er JFP hovedentreprenør, og direktør Jesper Friis Poulsen oplyser til Herning Folkeblad, at man indtil videre har valgt at afvente situationen i håb om, at parterne finder frem til en løsning. Det skal i givet fald ske i denne uge, siger kurator Henrik Steen Jensen til avisen:

- Hvis ikke det lykkes at sælge i denne uge, så lykkes det ikke. Så bliver det solgt i atomer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094