23948sdkhjf

Fart på byggesager i Fredericia

Byggesagers behandlingstid er reduceret i Fredericia. Særligt typehusfirmaer har nydt godt af den nye straksbehandling, som blev indført fra 1. maj.
Det seneste halve år er der blevet tilført ekstra ressourcer til byggesagsområdet i Fredericia Kommune, og det har båret frugt. I 2013 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle byggesager dalet, så den i dag ligger på cirka 30 dage.

Den sagsbehandlingstid, som kommunen opererer med, tæller først, når kommunen har modtaget et fyldestgørende materiale fra ansøgeren. I september 2012 tog det i gennemsnit 54 dage fra kommunen modtog en byggeansøgning, til ansøgningsmaterialet i den konkrete sag var komplet. Det tal var i september i år reduceret til 44 dage.

- Vi har haft et stort fokus på at vejlede borgere og virksomheder i at lave fyldestgørende ansøgninger, for det er her, vi kan se det største potentiale for at få ventetiden ned. Det kan godt være, at den officielle sagsbehandlingstid lyder på fx kun tre uger, men hvis der har været et forløb på otte uger inden da med dialog om materialet til ansøgningen, så opleves ventetiden for ansøgeren alt andet lige som elleve uger. Derfor har vi blandt andet lagt grundige trin-for-trin vejledninger på kommunens hjemmeside, og det begynder at have en positiv effekt på det materiale, vi får ind. Så kan vi bruge tiden på sagsbehandling i stedet for at gennemgå ansøgningsmateriale flere gange, fortæller konstitueret chef for By & Erhverv Peter Krongaard-Kruse.

Resultat af nye regler
1. maj i år indførte By & Erhverv også straksbehandling for visse sagstyper, hvilket indebærer, at man (uden for ferieperioderne) er sikker på at få behandlet sin sag inden for to uger - vel og mærke hvis et særligt ansøgningsskema til straksbehandling er udfyldt, ansøgningen er fyldestgørende i første forsøg, og byggeriet ikke kræver dispensation. Samtidig blev det også besluttet, at simple byggeansøgninger inden for butik, kontor, produktion og lager fremover skulle klares inden for fire uger.

De første erfaringer med ordningerne viser, at de begge virker efter hensigten. Særligt en type byggesager nyeder godt af de nye regler:

- Vi oplever, at særligt typehusfirmaerne har formået at benytte muligheden for straksbehandling, og vi har også til begge parters tilfredsstillelse behandlet en del erhvervssager, der hører under fire-ugers reglen, udtaler Peter Krongaard-Kruse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093