23948sdkhjf

Flere tilskadekomne ved nedstyrtet svalegang i Odense

Politiet vil endnu ikke svare på, om der er tilskadekomne, efter svalegang er styrtet sammen under et byggeri

Politiet er rykket ud til en ulykke, hvor en svalegang er styrtet sammen i Munkebjerg Park i Odense.

Det skriver TV 2 Fyn.

Både politi og beredskab er på stedet.

- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at der er flere tilskadekomne efter den alvorlige ulykke. 

Det drejer sig om en svalegang på fjerde sal i en ejendom på Munkebjergvænget.

En svalegang er en udvendig overdækket gang.

TV 2 Fyn skriver, at svalegangen er styrtet sammen under et byggeri. Det drejer sig om en svalegang på fjerde sal.

Klokken 14.20 skrev Fyns Politi på det sociale medie X, at der er tale om en alvorlig hændelse.

- Politi og redning er lige nu til stede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest, lød det.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062