23948sdkhjf

Ny mand ved rattet i auktionshus

Som ny country manager hos auktionsvirksomheden Klaravik Danmark er Carsten Rysgaard udset til at spille en vigtig rolle i både dansk og nordisk sammenhæng

Der har været skiftedag på direktørposten hos Klaravik Danmark, hvor Carsten Rysgaard ved årsskiftet ertiltrådt som country manager.

Her skal han dels stå for udviklingen af den danske forretning, der ligeledes tæller Auktionshuset DAB, dels medvirke til at udvikle samarbejdet mellem de nordiske brands, der tillige med de danske virksomheder er en del af den hollandske ejerkoncern TBAuctions.

– Det er en spændende tid at blive en del af TBAuctions. Klaravik Danmark og Auktionshuset DAB har allerede opbygget stærke nationale positioner, og jeg ser frem til at bidrage til at styrke dette ved at udnytte teknologi, brancheekspertise og innovative tilgange, siger Carsten Rysgaard i en pressemeddelelse.

Carsten Rysgaard kommer senest fra en stilling som adm direktør hos Boliga Gruppen, der driver en række ejendomsportaler, og fra hans nye arbejdsgivers side fremhæves især Rysgaards erfaring fra ledende stillinger i virksomheder med stort digitalt fokus.

Del af regional satsning

Klaravik Danmark startede som en franchise i 2016 og blev seks år senere et helejet datterselskab i KlaravikGroup, der samme år blev opkøbt af TBAuctions Group.

Og mens Carsten Rysgaard har indtaget den danske direktørstol, er Carita Nero, adm. direktør for KlaravikSverige, desuden udnævnt til den nye post som Nordic Regional General Manager som en del af en større strategisk satsning på at øge samarbejdet mellem landene i hver region.

Det betyder, at Carsten Rysgaard som country manager får ansvar for både Klaravik Danmark og Auktionshuset DAB, og samtidig skal arbejde tæt sammen med Carita Nero, og ifølge Rysgaard er det øgede samarbejde et potentiale for at forbedre og udvide auktionsmarkedet i Danmark.

– Dette er et vigtigt skridt for at bygge et endnu stærkere samarbejde mellem Klaravik og DAB. Vi ønsker at udnytte vores fælles viden og erfaring for sammen at nå det næste niveau – og med Carsten som Country Manager tager vi endnu et skridt i den rigtige retning på den rejse, siger Carita Nero.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067