23948sdkhjf

København sender stort Pihl-projekt videre

Københavns Kommune har hævet kontrakterne på Inderhavnsbroen og Kanalbroerne med boet efter projekternes tidligere entreprenør Pihl, der gik konkurs den 26. august.
Efter granskning af de juridiske muligheder har Københavns Kommune valgt at hæve kontrakterne på Inderhavnsbroen og de to kanalbroer kaldet Trangravsbroen og Proviantbroen, og gå videre med færdiggørelsen af projekterne ved direkte forhandling med mulige færdiggørelsesentreprenører uden forudgående udbud. Fremgangsmåden vil således gøre processen kortere og mere fleksibel end en traditionel offentlig udbudsproces. Det oplyser København Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har brugt tiden efter Pihls konkurs til at afdække vores muligheder for at komme videre med broprojekterne på en ordentlig måde. Efter grundige overvejelser er vi nu sikre på, at vi har en rigtig god løsning. Vi har valgt at hæve kontrakterne og har en køreplan klar for, hvordan vi kommer videre, så københavnerne kan få deres broer hurtigst muligt og i en ordentlig kvalitet’, fortæller Jens Chr. Zøfting-Larsen, Centerchef i Center for Anlæg.

I den kommende tid vil Københavns Kommune undersøge markedet for virksomheder, der kan færdiggøre broerne. Når der er valgt ny entreprenør og skrevet kontrakt, kan arbejdet på broerne genoptages.

I gang igen inden nytår
Hvor lang tid processen kommer til at tage er på nuværende tidspunkt ikke afklaret. Københavns Kommune forventer at kunne gå i gang med færdiggørelsen af Kanalbroerne inden udgangen af 2013.

Stålet til de to kanalbroer er færdigproduceret og klar til montering. Københavns Kommune forventer som udgangspunkt ikke, at der er problemer med at købe stålet ud til trods for stålproducenten VSBs konkurs, men det kan ikke udelukkes, at den konkurs også kan give yderligere forsinkelser.

Målet er, at kanalbroerne bliver færdige inden sejlsæsonen 2014 begynder, så de udførte arbejder og installationer taber mindst mulig værdi, og arbejdet med at montere stålet bliver til mindst mulig gene for sejlerne.

For Inderhavnsbroen er der noget længere igen, og det er for tidligt at sige noget om, hvor lang tid det kommer til at tage at bygge broen færdig. Et bud på broens færdiggørelse er årsskiftet 2014/2015. Begge tidsestimater er med forbehold for, at der er mange ubekendte i den proces der skal i gang nu.

Ukendte økonomiske konsekvenser
Pihls konkurs og den deraf følgende forsinkelse gør broerne dyrere, fordi der kommer større omkostninger til for eksempel projektstyring og rådgivning samt en forlænget byggeperiode. Københavns Kommune har ikke forudbetalt Pihl inden konkursen, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor meget dyrere broerne bliver.

- En konkurs som denne er en ærgerlig situation for alle parter. Der er ingen vindere: Det er rigtig trist for de medarbejdere hos Pihl der har mistet deres job, for os og de mange andre bygherrer der mister både tid og penge, og i denne situation også for Københavnerne, der må vente på broerne, slutter Centerchef for Center for Anlæg, Jens Chr. Zøfting-Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079