Minkfarme falder på stribe: De skal rive de næste 19 ned
Den milliardstore rammeaftale om nedrivning af de nedlagte minkfarme ruller videre.
Bygningsstyrelsen har tildelt de seneste 19 nedrivningsentrepriser med henholdsvis Søndergaard A/S og Kingo Karlsen som vinderne.
De aktuelle nedrivningsentrepriser er fordelt på tre miniudbud, der alle ligger i Jylland. Miniudbuddene fordeler sig med ét miniudbud i hver af de jyske regioner.
Søndergaard har vundet to minudbud, mens Kingo Karlsen har vundet ét miniudbud.
Efter en mobiliseringsperiode vil nedrivningsentreprenørerne igangsætte de første nedrivninger i alle puljerne i december 2024 og primo januar 2025.
Bygningsstyrelsen forventer at udbyde de næste miniudbud i december. Dermed bliver næste tildeling i februar 2025.
Rammeaftalen om nedrivning af minkerhvervets bygninger og anlæg
Rammeaftaleholderne i Vest er:
- G. Tscherning A/S
- J Jensen Nedrivning A/S
- Kingo Karlsen A/S
- P. Olesen & Sønner A/S
- Søndergaard Nedrivning A/S
- Titan Nedbrydning A/S
Rammeaftaleholderne i Øst er:
- G. Tscherning A/S
- Kingo Karlsen A/S
- P. Olesen & Sønner A/S
Værdien af de to rammeaftaler blev i juni 2023 anslået til henholdsvis 2,25 mia. kr. og 250 mio. kr.
Tal fra januar 2024 sætter dog udgiften til nedrivningsopgaven til 4 mia. kr.