23948sdkhjf

Fynsk entreprenør udvider ejerkredsen

70 år gammel entreprenørforretning udvider sin ejerkreds til at favne anlægsafdeling

Murer- og entreprenørfirmaet Palle Johansen A/S udvider med et nyt ansigt i ejerkredsen.

Fremover består ejerkredsen Palle Johansen, Claus Jørgensen, Jacob S. Lundgaard og så det nye medlem; Henrik Ankjær Gregersen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den nu 51-årige Henrik Ankjær Gregersen blev ansat for to år siden som afdelingschef for anlægsafdelingen, der dengang var dengang relativt nyoprettet.

- De seneste år har vi brugt en del tid og penge på at udvide vores anlægsafdeling, og Henrik er en god mand, der passer godt ind i det, siger medejer Palle Johansen til Fyens Stiftstidende.

En lokal entreprenør 

Entreprenøren har hjemme i Assens og udfører primært arbejde i sit eget nærområde – på Fyn og i Trekantområdet. Entreprenøren er tidligere kendt under navnet Assens Murer- og Entreprenørforening, men det gør man ikke brug af længere.

Palle Johansen A/S har blandt andet stået for projektering og opførelse af en ny administrationsbygning for Vestfyens Bryggeri.

Entreprenøren med mere end 70 år på bagen har ifølge data fra erhvervsstyrelsen cirka 40 fuldtidsansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078