Med ny hammer i hånden vil politikerne lukke byggepladser
Ved flere overtrædelser af alvorlig grad på den samme byggeplads skal hovedentreprenøren kunne gøres ansvarlig ved, at hele projektet bliver lukket ned, indtil der er styr på forholdene.
Sådan lyder et lovforslag, som Beskæftigelsesministeriet tidligere på efteråret sendte i høring og som bakkes op af et bredt Folketing.
Ambitionen er at sætte en stopper for den sociale dumping, der tilsyneladende er relativt udbredt i visse dele af branchen.
Til P1 fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det har frustreret hende i en årrække, at Arbejdstilsynet ikke har haft de redskaber, der skal til for at slå ned på de overtrædelser, de finder.
Derfor er der lagt op til, at tilsynet får "en større hammer" og muligheden for at udstede "nogle større bøder", forklarer ministeren.
Det batter for alvor noget, når bygherrerne bliver ramt af forsinkelser Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F
Håbet er, fortæller Ane Halsboe-Jørgensen, at et mere voldsomt greb som et fuldt stop på byggepladsen vil få en præventiv effekt, fordi det rammer hovedentreprenørerne hårdere:
- Det er meget, meget dyrt, hvis tingene lukker ned på den måde, siger hun til P1.
Hvad indebærer lovforslaget?
Lovforslaget skal give Arbejdstilsynet mulighed for i særlige tilfælde at kunne give et påbud til entreprenører om at stoppe både deres eget og underentreprenørers arbejde på byggepladsen.
Påbuddet skal kunne udstedes, hvis en entreprenør eller underentreprenør på byggepladsen gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven og bringer ansatte eller andre i fare.
Hvis en entreprenør ikke overholder entreprenørstoppet, skal der falde en bøde på 100.000 kroner.
Det nye lovforslag om entreprenørstop er planlagt til at skulle træde i kraft 1. januar 2026.
Find det fulde lovforslag, der er sendt i høring her.
Kilde: Ritzau
Uenige om loven
Social dumping er for alvor kommet på dagsordenen, efter en DR-dokumentar har skilt sig ud ved at sætte ansigter på nogle af de migrantarbejdere, der arbejder under ulovlige forhold i den danske byggebranche.
Særligt nedrivningsfirmaet J. Jensen står for skud i dokumentaren, der gør brug af skjulte optagelser, og det fik viceadm. direktør Thomas Kolbeck til at stille op i Mester Tidendes søstermedie Licitationen og svare på kritikken.
Det kan ende med at gå ud over en masse parter, der slet ikke er direkte involveret i de ulovlige arbejdsforhold Mette Møller Nielsen, chef for Arbejdsmiljø Byggeri i DI
Omfanget af migrantarbejdere, der arbejder under ulovlige forhold, er svært at kortlægge, men ifølge Rasmus Kreutzmann, der er faglig sekretær i 3F, er problemet så udbredt, at der er brug for massive forandringer bredt i branchen.
Derfor er den nye lovgivning om entreprenørstop kærkommen:
- Det batter for alvor noget, når bygherrerne bliver ramt af forsinkelser, siger han.
Hvis projektets omkostninger bliver større for de øvre led i værdikæden, får det efter hans og 3F's vurdering en præventiv effekt. Det vil altså danne grundlag for at fravælge virksomheder, der har tvivlsomme underleverandører.
På den anden side står Dansk Industri. Mette Møller Nielsen er chef for Arbejdsmiljø Byggeri, og hun er ikke imponeret over det nye lovforslag:
- Vi er bekymrede for, om lovforslaget er tænkt helt igennem. Det kan ende med at gå ud over en masse parter, der slet ikke er direkte involveret i de ulovlige arbejdsforhold, siger hun.
Hun er enig med beskæftigelsesministeren i, at et entreprenørstop på byggepladserne får store økonomiske konsekvenser, men hun mener, at det skal være nemmere for virksomhederne at gennemskue, hvad loven helt konkret indebærer.
- Én uendelig ansvarsfraskrivelse
Et emne, der af og til debatteres med fagbevægelsen som stor fortaler, er kædeansvarlighed. Det taler det nye lovforslag også ind i, men beskæftigelsesministeren har understreget, at der ikke er tale om et decideret kædeansvar, men snarere en styrkelse af Arbejdstilsynets beføjelser.
Alle siger, at det er et led længere nede, den er gal Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F
Ifølge Rasmus Kreutzmann er det en del af løsningen, men der skal mere til.
Han mener, at der skal sættes ind på flere områder som eksempelvis ID-kontrol på byggepladserne og altså et reelt kædeansvar, der gør hovedentreprenøren juridisk ansvarlig for sine underleverandører. For sådan er det ikke lige nu:
- Det er bare én uendelig ansvarsfraskrivelse. Alle siger, at det er et led længere nede, den er gal, siger han.
Den præmis anderkender Mette Møller Nielsen fra Dansk Industri ikke. Hun er ikke af opfattelsen, at det er et udbredt problem i branchen, og derfor har hun også et simpelt svar på, om kædeansvar bør indføres gennem lovgivning:
- Nej tak. Vi synes allerede, der er en sund ansvarsfordeling ned igennem kæderne på projekterne, så det er unødvendigt.
Så der er i jeres øjne ingen problemer med lovgivningen, heller ikke set i lyset af afsløringerne i DR's dokumentar?
- Nej, det synes vi ikke umiddelbart, eftersom langt de fleste virksomheder i dag arbejder seriøst med arbejdsmiljøet.
Lovforslaget forventes fremstillet i Folketinget til december, og den nye lov om entreprenørstop skal planmæssigt træde i kraft 1. januar 2026.
