Entreprenør investerer i multinational pakkeløsning
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/115366858.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1890&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=1260&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=440&accessToken=0eaf5678f512eb87e3bde9203586739f8be594139fca608a47485e9c6022e563)
Hvorfor være afhængig af andre, når man selv kan?
Sådan lyder rationalet bag fynske MM Entreprenørs seneste store investering, ”hele pakken”, med silotrækker og traktorer til at udlægge den korrekte mængde kalk og efterfølgende fræse den ned i den rigtige jorddybde.
- Nu har vi et setup til både at lave store og mindre opgaver, og vi behøver ikke længere hjælp fra andre til at klare dem, siger kloakmester Michael Larsen i en pressemeddelelse.
I stabiliseringsprocessen binder kalken lerjord og andre udfordrende jordtyper og sikrer en stabil bund for en vej eller et areal.
![En tilpas entreprenør Michael Larsen fra MM Entreprenør ApS med en af de nye Valtra-traktorer med masser af power til FAE-jordstabilisatoren. En tilpas entreprenør Michael Larsen fra MM Entreprenør ApS med en af de nye Valtra-traktorer med masser af power til FAE-jordstabilisatoren.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/115366852.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=1698&t[crop][height]=1019&t[crop][x]=0&t[crop][y]=0&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=600&accessToken=77ff2f8e295480d055b9bba42f1d80ff50c198532a79cf80ded3a4a28258b089)
Gør det selv
Tidligere har anlægsentreprenøren fra Tommerup på det centrale Fyn overladt stabiliseringsdelen til andre, når en kunde har haft et projekt, der har omfattet forbedring af jordens bæreevne i forbindelse med en anlægsopgave. Men ikke længere.
- Vi vil naturligvis bruge jordstabiliseringsmateriellet til vores egne projekter, men er også klar til at jordstabilisere for andre entreprenører, siger Michael Larsen.
Debuten med vores nye gren af virksomheden gik helt som den skulle, når det drejer sig om jordstabilisering. Nemlig godt og stabilt Michael Larsen, kloakmester MM Entreprenør
MM Entreprenør har specialiseret sig i områderne jord, kloak, anlæg og nedbrydning af alle typer bygninger samt lægning af fliser og græssåning.
Nu er maskinparken til indsatsen udvidet. Foruden udlæggeren og selve den nedfræsende jordstabilisator, har det fynske firma også købt en silo-trækker med kompressor til transport af kalk samt to nye Valtra S416-traktorer, så der er masser af kræfter til udlæggeren og fræseren.
- Vi vil hellere have en traktor foran end bruge en selvkørende enhed, som er begrænset til ét formål, fortæller Michael Larsen om valget.
Mens traktorerne kommer fra Finland, har maskinfirmaet Special Maskiner A/S hentet materiellet til selve jordstabiliseringen hjem fra Italien og Tyskland.
Den nye maskine kan arbejde med både kalk og cement, så selvom der fortrinsvis er kalkstabilisering på menuen, ventes der i et vist omfang også opgaver med cementstabilisering.
Fynsk debut
MM Entreprenør kom ikke på langfart, da Michael Larsens maskiner og mandskab skulle kalkstabilisere første gang med det nye grej.
Der er blot 25 km fra Tommerup til Ringe, hvor virksomheden Jordrens Syd A/S havde behov for stabilisering af omkring 10.000 kvm til færdiggørelse af sin nye miljøplads til behandling af jord og jordlignende produkter.
![MM Entreprenør har investeret i pakken til jordstabilisering via Special Maskiner A/S. Maskinen har hyudraulisk regulering af fræsetromlen ned til 56 centimeter med tænder, der sikrer, at store emner bliver lagt ned i bunden. MM Entreprenør har investeret i pakken til jordstabilisering via Special Maskiner A/S. Maskinen har hyudraulisk regulering af fræsetromlen ned til 56 centimeter med tænder, der sikrer, at store emner bliver lagt ned i bunden.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/115366856.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=1890&t[crop][height]=1134&t[crop][x]=0&t[crop][y]=63&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=600&accessToken=6f7ece1ed4fb57872ef888ff108108c283941c4516598364f1f446e8f17c1c6d)
I afdelingen i Ringe modtager Jordrens Syd jord fra hele Fyn og naboøerne til rensning. De cirka 10.000 kvm, der blev kalkstabiliseret, udgør omkring en fjerdedel af hele det nye jordrensningsanlæg.
- Debuten med vores nye gren af virksomheden gik helt, som den skulle, når det drejer sig om jordstabilisering. Nemlig godt og stabilt, konstaterer Michael Larsen.
I dag arbejder firmaet mest på hjemmebanen på Fyn, men også i Sønderjylland og på Sjælland. Med jordstabilisering på menuen satser anlægsentreprenøren nu på at bevæge sig bredt med opgaver landet over.
![Valtra-traktorerne med 420 hk kører med FAE-jordstabilisatoren STABI H, der kan fræse kalken ned i en dybde op til 56 cm. Maskinen til kalkudlægning er tysk. Den har Special Maskiner hentet hos producenten AMAG. Valtra-traktorerne med 420 hk kører med FAE-jordstabilisatoren STABI H, der kan fræse kalken ned i en dybde op til 56 cm. Maskinen til kalkudlægning er tysk. Den har Special Maskiner hentet hos producenten AMAG.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/115366855.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=1890&t[crop][height]=1134&t[crop][x]=0&t[crop][y]=126&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=600&accessToken=8cf10032e44d67bc7459f48c35b9d1060cd241784cbf5856686e6d82c5755f69)
Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.