23948sdkhjf

Aarhusiansk supersygehus er godt undervejs (#6)

Alt forløber efter planen på udbudsområde N2 af det enorme sygehusbyggeri i Skejby nord for Aarhus.

I samarbejde med CRM-Byggefakta sætter Building Supply i løbet af denne og den kommende uge fokus på de 10 største byggerier, som hidtil er blevet igangsat i løbet af 2013. I dag er turen kommet til udbudsområde N2 af ”Det Nye Universitetshospital” i Skejby, som er nummer seks på listen.


- Tingene kører efter planen. Hvis man træder skridt tilbage og kigger på byggeriet, så holder vi os inden for rammerne både når det gælder økonomien, tiden og kvaliteten.

Sådan siger Klaus Bræmer-Jensen, der er administrerende direktør har ansvaret for alle Rådgivergruppen DNU i/s' arbejder på DNU.

Stort og småt om Danmarks største hospitalsbyggeri

• 2 byggespor samtidigt (nord og syd)
• Byggehastighed på 1.500-2.000 m² pr. måned i hvert byggespor
• Areal til skurbyerne op mod 4.000 m²
• 1,5 km indhegning om byggepladserne
• 1.200 bygningsarbejdere i gang, når aktiviteten er størst
• Kontrahering med mere end 40 entreprenører
• og et endnu større antal underentreprenører
Bliver bedre for hvert udbud
Han ser egentlig hospitalsbyggeriet under et, men i praksis er processen sådan, at hospitalet er delt i en række forskellige udbudsområder, hvor det såkaldte N2 dækker over 37.000 m² nybyggeri af behandlings- og sengebygninger i op til 8 etager.

Byggeriet på udbudsområde N2 skal efter planen afleveres i august 2015, mens den kliniske ibrugtagning forventes at ske i februar 2016.

Hospitalsbyggeriet spreder sig over cirka 220.000 m² nyt byggeri, mens de eksisterende 157.000 m² hospital integreres på et samlet grundareal på cirka 1,25 mio. m².

At der er tale om et byggeri i den absolutte sværvægterklasse vises også ved den interesse, som arrangementet ”Åben Byggeplads” havde forrige søndag.

Udbudsområderne kort fortalt:
• N1 på ca. 30.000 m² og S1 på ca. 13.000 m² er igangsat i 2012
• N2 på ca. 37.000 m² og N4 på ca. 18.500 m² er igangsat i 2013
• S2 på ca. 39.000 m² forventes igangsat sidst i 2013
• N1 og S1 forventes afleveret i 2014 og forløber begge indtil nu efter planen
Invitationen nåede kun at være ude i et par uger, før samtlige 255 pladser på gæstelisten til en rundvisning var revet bort, og interessen har fået projektgruppen bag til at varsle et nyt ”Åben Byggeplads”-arrangement i løbet af foråret næste år.

Allerede til november påbegynder Rådgivergruppen DNU arbejdet med udbudsområde S2, som bliver det største i det samlede hospitalsbyggeri med et areal på knap 40.000 m² og en byggesum på 765 mio. kr. Udbudsområde S2 forventes at stå færdig i november 2016.

Byggefakta: DNU’s udbudsområde N2
Pris: 674 mio. kr.
Byggestart: Maj 2013
Aflevering: August 2015
Klinisk ibrugtagning: Februar 2016
Bygherre: Region Midtjylland
Arkitekt: Rådgivergruppen DNU I/S
Totalrådgiver: Rådgivergruppen DNU I/S
Ingeniør: Rådgivergruppen DNU I/S
Råhus- og lukningsentreprise: MT Højgaard A/S
Apteringsentreprise: Hustømrerne A/S
Teknik- og installationsentreprise: Bravida Danmark A/S

Projektet er fra CRM-Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark.
Se mere om konkrete projekter på www.byggefakta.dk.

Artiklen er en del af temaet Top 10.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157