23948sdkhjf

Huscompagniet skal bygge første etape af ny bydel på Nordsjælland

Huscompagniet får til opgave at opføre første etape af en ny bydel i den sydlige del af Gilleleje på Nordsjælland. Første etape omfatter 33 af i alt 200 huse

Huscompagniet skal stå for at bygge 33 rækkehuse som et led etablering af den nye bydel Strandholmen Gilleleje.

Rækkehusene, som Huscompagniet skal opføre, vil være i størrelsen 85-105 kvm og være målrettet familier og seniorer. Der skal både bygges private og almene boliger.

Adm. direktør i Huscompagniet, Martin Ravn-Nielsen, er glad for opgaven, da den flugter godt med virksomhedens strategi.

- Denne aftale er endnu en vigtig milepæl i vores strategi på B2B markedet, hvor vi har en ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor attraktive rækkehusprojekter i hele landet. Vores B2B-afdeling er en unik aktør i markedet, da vi med vores fokus på udelukkende rækkehusbyggeri, kan arbejde målrettet på optimering og de nyeste løsninger, siger han.

Projektet er indregnet i Huscompagniets regnskab for første halvår 2024.

Bydel med 200 boliger

Strandholmen Gilleleje kommer i sin fulde form til at rumme 200 boliger fordelt over 160.000 kvm. Det er den lokale investor Strandhavehus III, der er bygherre på projektet.

Bydelen kommer til at ligge tæt skoler, daginstitutioner og Fjellenstrup Station og er afgrænset af Søborg Kanal, Parkvej og Gribskovbanen. 

Myndighedsgodkendelsen for første etape blev givet i juli i år, og det forventes, at de første beboere kan flytte ind sommeren 2025. Hvornår bydelen i sin fulde form står færdig er endnu uvist.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094