23948sdkhjf

Østjyder vinder femkamp om kulturhus

Vognsen & Co er i front for holdet, der skal sikre, at et nyt biblioteks- og kulturhus i Vejle åbner indenfor to år

Et hold bestående af entreprenørfirmaet Vognsen & Co, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Aart Architect skal skabe Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole.

Det kulturelle samlingspunkt skal åbne indenfor to år.

- Vi har lavet en vision for det nye bibliotek- og kulturhus, som Vognsen & Co, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Aart Architects indfrier med deres bud, lyder det fra formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen (K), i en pressemeddelelse.

Og ambitionerne er ikke til at tage fejl af.

- Det bliver et fremsynet og imødekommende hus for alle i Vejle Kommune, hvor vi vil skabe Danmarks bedste børnebibliotek og prioritere bæredygtige løsninger - til glæde for alle generationer, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Skæres igennem huset

Vinderprojekt beskrives som en gennemgående og stor transformation af bygningen, som samtidig binder husets tre etager sammen og skal understøtte synergien mellem Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole.

- Indvendigt er der en god grundform, hvor der skæres igennem huset, hvilket giver os gode muligheder for indretningen og det videre arbejde, udtaler Dan Arnløv Jørgensen.

På forhånd havde udvalget modtaget fem bud på projektet

De var i spil til Vejles nye bibliotek og kulturhus

  • Enemærke & Petersen, AI Arkitekter & Ingeniører, C.F. Møller Danmark
  • Hoffmann A/S, Artelia og Schmidt Hammer Lassen
  • C.C. Contracor A/S, Afry og Cubo Arkitekter
  • Züblin A/S, EKJ Rådgivende Ingeniører og Cobe
  • Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Aart Architect (vinder)

Kilde: Vejle Kommune

Vejle Kommune oplyser ikke nærmere om økonomien, men ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, har totalentreprisen en anslået kontraktværdi på 96,1 mio. kr.

Byggeriet sættes i gang fra februar 2025, og det nye bibliotek- og kulturhus vil forventeligt stå klar til at tage imod de første borgere i december 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133