23948sdkhjf

Nedlægger 96 af 155 boliger i stor almen renovering

Boligselskab melder om fuld opbakning til det den omfattende ombygning i Nakskov

- Rosenparken, der er fra 1951, har tjent sit formål og trænger i den grad til en renovering.

Sådan lyder det fra formand for Nakskov Almene Boligselskab, Michael Demsitz, om en stor renovering af den almene boligafdeling i Nakskov, der nu bliver til virkelighed.

På et ekstraordinært afdelingsmøde har beboerne i Rosenparken enstemmigt godkendt den omfattende renovering for det almene boligområde, oplyser boligselskabet i en pressemeddelelse.

I dag består Rosenparken af 155 boliger, og med renoveringen vil 96 boliger blive nedlagt. Med projektet vil de tilbageværende ombyggede boliger fremstå fuldt opdateret både ude og inde.

Projektet i Rosenparken

  • 66 boliger nedrives i Rosenvænget 14, 16 og 18.
  • 30 boliger nedlægges på 2. sal i Rosenvænget 8, 10 og 12.
  • 30 boliger ombygges til fuldt tilgængelige boliger i stueetagen i Rosenvænget 8, 10 og 12.
  • 30 boliger på 1. sal ombygges og renoveres med nye køkkener og badeværelser og altaner i Rosenvænget 8, 10 og 12.
  • De tre blokke på Rosenvænget 8, 10 og 12 renoveres med nyt tag, vaskeri og varmecentral. Nye vinduer og døre samt alt indvendigt som gulve, døre, vvs og el skiftes til nyt.

Kilde: Nakskov Almene Boligselskab

- Med den omfattende renovering fremtidssikrer vi boligområdet, som jo ligger centralt og attraktivt i Nakskov. Vi bevarer de almene boliger i lokalområdet og sikrer en blandet boligmasse med både almene og private boliger, siger Michael Demsitz.

I forbindelse med udførelsen af byggeprojektet vil det blive nødvendigt at genhuse alle beboere.

Samtidig godkendte beboerne ifølge Michael Demsitz en huslejestigning på i gennemsnit 43 pct., der følger med projektet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063