23948sdkhjf

Nedrivere fundet til sjette rul af milliardstor rammeaftale

Bygningsstyrelsen har fundet de nedrivningsvirksomheder, der skal stå for at rive sjette rul af minkfarme ned. Denne gang fordelte udbuddene sig mellem to parter

Den milliardstore rammeaftale om nedrivninger af minkfarme fortsætter, og nu er det sjette rul af miniudbuddene blevet fordelt.

Denne gang drejer det sig om syv nedrivningsentrepriser, der fordeler sig på to miniudbud, og her løber henholdsvis Kingo Karlsen og P. Olesen med ét hver.

Det oplyser Bygningsstyrelsen i en kort meddelelse.

Her lyder det desuden, at de enkelte tilbud er blevet vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45 pct., mens tid vægtes med 55 pct.

Bygningsstyrelsen oplyser ikke, hvad værdien af kontrakterne løber op i.

Miniudbuddene fordeler sig med ét miniudbud på Rammeaftale Vest i Region Midtjylland og ét miniudbud på Rammeaftale Øst, hvor farmene ligger henholdsvis i Region Syddanmark og Region Sjælland.

I Vestdanmark er rammeaftaleholderne G. Tscherning, J Jensen Nedrivning, Kingo Karlsen, P. Olesen & Sønner samt Søndergaard Nedrivning og Titan Nedbrydning.

Rammeaftaleholderne i Øst er G. Tscherning, Kingo Karlsen og P. Olesen & Sønner.

I den seneste rammeaftale, der drejede sig om fire miniudbud, var det Kingo Karlsen, der løb med hele puljen. Denne gang skal nedrivningsvirksomheden dog dele miniudbuddet med P. Olesen.

De første nedrivninger på alle miniudbuddene ventes at begynde i løbet af september, mens nedrivningerne af alle farmene i dette udbud forventes at være afsluttet i løbet af oktober i år.

Næste tildeling af miniudbud for nedrivning af minkfarme finder sted i oktober.

Nedrivningerne er en del af de milliardstore rammeaftaler, hvor i alt seks forskellige entreprenørfirmaer er tildelt en plads og altså kæmper om opgaverne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078