23948sdkhjf

Entreprenør Claus Larsen er død efter længere tids sygdom

Den fynske entreprenør Claus Larsen er efter længere tids sygdom gået bort

I en alder af 72 år er den fynske entreprenør Claus Larsen død efter at have kæmpet med kræft i bygspytkirtlen og leveren.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Han er i byggebranchen bedst kendt for sin tid i spidsen for Larsen & Ibsen Holding A/S, der blev hans livsværk.

I december sidste år solgte han aktiemajoriteten i koncernen til erhvervsfolkene Torben Østergaard og Christian Junker på grund af kræftsygdommen. I den anledning trådte han også tilbage som adm. direktør.

- Jeg har fået konstateret alvorlig kræft, og det har derfor været magtpåliggende for mig at finde en ny ejer, der kan føre virksomheden videre i samme ånd, som den er skabt. For mig er det rettidig omhu at tage denne beslutning nu, selvom jeg er i god behandling, og selvom jeg tror og håber på, at jeg kommer igennem sygdommen, lød det fra Claus Larsen i en pressemeddelelse fra den 8. december.

Det, der startede som en tømrervirksomhed i 1978, udviklede sig sidenhen til en af Fyns største entreprenørkoncerner med mere end 300 ansatte, og består i dag af virksomhederne S. Guldfeldt Nielsen A/S, Hans Jørgensen og Søn Entreprenører A/S samt selskabet Lerchesvej 2 ApS.

Koncernen havde i regnskabsåret 2022/23 en omsætning på 789 mio. kr.

Claus Larsen efterlader sig kone, to børn og fem børnebørn.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094