23948sdkhjf

Dansk betonkæmpe sælger tidligere fabriksgrund for trecifret millionbeløb

Sidste år lukkede betonvirksomheden H+H sine aktiviteter i Warszawa i Polen. Nu har man så fået solgt faciliteterne fra for et trecifret millionbeløb

Den danske betonvirksomhed H+H International sælger ud af faciliteterne.

I en børsmeddelelse fortæller den Aarhus-baserede virksomhed, at man har indgået en betinget salgsaftale om salg af jord og bygninger i Warszawa i Polen, hvor H+H indtil sidste år havde produktionsfaciliteter.

Køberen er den polske ejendomsudvikler Robyg Group, som betaler 190 mio. kr. for faciliteterne, der spreder sig over 90.019 kvm.

Købsaftalen er dog betinget af en skatteafgørelse, der vil bekræfte, at transaktionen er momspligtig og ikke omfattet af en transaktionsskat.

Det forlyder yderligere, at salgsprisen bliver justeret, såfremt skatteafgørelsen går imod H+H.

Går afgørelsen, som den skal, vil handlen senest gå igennem i november 2024. Skulle Robyg Group trække sig fra aftalen, er den danske betonvirksomhed stadig sikret godt og vel 34,7 mio. kr.

Usikker start på året

Salget kunne tænkes at falde på et godt sted for H+H.

Tidligere på året kunne virksomheden i kvartalsregnskabet meddele, at man havde lidt større økonomiske tab som følge af det, H+H selv betegnede som "afvikling af beholdninger og effekter fra ugunstige gasaftaler"

Omsætningen blev godt nok stort set fastholdt og landede på 644 mio. kr. mod 641 mio. kr. i samme periode 2022.

Til gengæld faldt resultatet før skat til et minus på 167 mio. kr. mod et beskedent plus på to mio. kr. i første kvartal af 2022, fremgår det af regnskabet for første kvartal 2024.

H+H International er en international koncern, som udvikler, producerer, sælger og distribuerer porebeton og kalksandstensprodukter og løsninger primært til vægge i boligbyggeri, industri- og erhvervsbyggeri, omsatte i hele 2023 for 2,67 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.048