23948sdkhjf

Nær samarbejdspartner mister stort millionbeløb på husfabriks konkurs

GMB Produktions konkurs kostede nær samarbejdspartner 10 millioner kroner

Udsigter til et millionplus blev med ét ændret til det modsatte hos ejendomsudvikleren Chrøis & Lund. Årsagen var den meget omtalte konkurs hos den nære samarbejdspartner GMB Produktion.

Konkursen hos den midtjyske husfabrik medførte et tab på 10 mio. kr., skriver Chrøis & Lunds ledelse således i selskabets nyligt offentliggjorte årsrapport.

- Regnskabsåret har været præget af en konkurs hos en af koncernens underentreprenører. Dette har haft negative konsekvenser for det fortsatte byggeri i koncernen, skriver ledelsen også om udviklingen og fortsætter:

- Ledelsen har igangsat egne processer for at færdiggøre projekter samt valgt at frasælge et enkelt projekt som en del af de igangsatte initiativer for at sikre, en tilfredsstillende færdiggørelse af koncernens øvrige projekter.

Havde det ikke været for det GMB-relaterede tab, havde udvikleren præsteret et plus op 6,6 mio. kr., fremgår det samme sted. Faktum er nu, at selskabets bundlinjen blev et minus på 3,4 mio. kr.

Frasalg kostede dyrt

Thomas Lund, som sammen med Henriette Chrøis står bag Chrøis & Lund, kommer overfor Mja.dk ind på årsagerne til økonomiske nedtur.

Salg af et projekt ved Middelfart med 110 huse til Birch Ejendomme udpeges som hovedårsagen til det 10 mio. kr. store tab.

- I og med det var så stort et projekt, synes vi, det var for voldsomt at bygge videre på, når det ikke var kommet længere. Vi ville hellere holde fokus på dem, vi allerede havde lovet en masse udlejning på, siger Thomas Lund til Mja.dk.

Det tabsgivende projektsalg skete således, fordi udvikleren ved GMB-konkurs så sig nødsaget til at slå bremsen i for udvikling – kernen i firmaet. 

I stedet er alt sat ind på at færdiggøre de igangværende projekter, et træk som allerede har kostede fyringer af ansatte, der havde udvikling som fokus.

Chrøis & Lund ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 23,4 2,7
Resultat af primær drift 10,7 0,4
Resultat før skat -1,0 0,3
Årets resultat -3,4 0,2
Balancestatus 107,6 62,2
Egenkapital -3,2 0,2
Antal ansatte 13 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144