23948sdkhjf

Massiv kritik af nyt autorisationsforslag

Udkastet til lovforslag fra Sikkerhedsstyrelsen møder stor kritik fra Tekniq, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Danske Boligadvokater, Byggeskadefonden og en række andre organisationer.
Et nyt forslag lægger op til at ændre autorisationsordningen på el-, vvs-, kloak-, og gasområdet så kraftigt, at der i praksis er tale om en udvanding af ordningerne.

Sådan lyder kritikken fra Tekniq, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Danske Boligadvokater, Byggeskadefonden og en række andre organisationer. Frygten er, at forbrugersikkerheden svækkes så betydeligt, at antallet af blandt andet elbrande, vandskader og drikkevandsforureninger vil stige.

- Autorisationsordningen er til for netop at sikre forbrugeren en sikkerhed for, at arbejde, behæftet med særlige farer, bliver udført forsvarligt. Det er en ordning, som 94 procent af danskerne har tillid, til, og det er den tillid, som vi nu risikerer at spille hasard med, siger Niels Jørgen Hansen, der er administrerende direktør i Tekniq.

Fremtidssikring kræver andre redskaber
Baggrunden for forslaget er, at man ønsker at øge konkurrencen og produktiviteten i branchen. Tekniq støtter det mål som ”overskrift”, men mener, at forslaget bygger på en række misforståelser.

- Der er ikke belæg for, at indholdet i forslaget vil styrke konkurrencen. Vi skal have fat i helt andre værktøjer, hvis vi skal fremtidssikre branchen, og det arbejde vil vi meget gerne være med til. Imidlertid står vi nu i en meget alvorlig situation, hvor politikerne bør tage en meget bred skare af kritiske høringssvar til efterretning, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Politikerne skal på ingen måde beskytte de autoriserede virksomheder – de klarer sig fint på et konkurrerende marked allerede i dag. Det her handler om, at vi skal fremtidssikre ordningen på et oplyst grundlag uden at sætte forbrugersikkerheden over styr. Kvaliteten af installationsarbejde skal op. Ikke ned. Ikke mindst fordi vi allerede har for mange elbrande og for mange vandskader, men også fordi de tekniske løsninger kun bliver mere avancerede at udføre, hvilket kun stiller højere krav til installatørernes kompetencer fremadrettet.

Tekniq afholder i dag, den 9. september, en høring på Christiansborg, hvor Sikkerhedsstyrelsen, en række politikere og eksperter fra branchen skal diskutere vækst og teknisk sikkerhed.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268