Byggeriet er på vej mod rekordår - men ikke alt er rosenrødt
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Byggeriet ser for alvor ud til at have fået vind i sejlene efter et par svære år med mange aflysninger og udskydelser af byggeprojekter.
- Investeringslysten er generelt opadgående. Man tror lidt mere på det, siger Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen, i forbindelse med udgivelsen af analysen Bygherrebarometeret.
Hvor 40 pct. af alle byggeprojekter blev udskudt eller aflyst i 2023, ser 2024 ud til at blive et år med mindre usikkerhed.
Det skyldes ifølge en pressemeddelelse, at der i dag er langt mere klarhed over byggeprojekternes faktiske realisering.
I efteråret 2023 var der projekter for 137 mia. kr. i pipelinen for 2024, og efter første kvartal 2024 står projekter for 28 mia. kr. registreret som igangsat, viser tal fra Byggefakta, som sammen med Bygherreforeningen står bag Bygherrebarometeret
Der planlægges igangsatte projekter for omkring 87 mia. kr. for den resterende del af året, fremgår det.
Energi, renovation og anlægsarbejder
Selvom pipelinen ikke viser det endelige billede for 2024, peger værdien af de allerede igangsatte byggerier i første kvartal på, at realiseringsgraden for 2024 –hvor stor en del af de planlagte byggerier som gennemføres - bliver højere end de foregående år.
Det skyldes særligt, at der er vækst inden for energiområdet, renovation og anlægsarbejder. Alene inden for fjernvarmeledninger er der arbejder for omkring 12 mia. kr. i 2024.
Boligbyggeriet i slæbesporet
Mens de store offentlige og halvoffentlige energivirksomheder og medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen driver udviklingen, har boligbyggeriet det omvendt svært. Pipelinen er kun steget 6 pct. i forhold til 2023, og mange projekter ser stadig ikke ud til at kunne lykkes.
- Mange private ejendomsudviklere og almene boligorganisationer har været i en svær periode, siger Jesper Malm og uddyber:
- De blev presset af prisstigningerne i 2023, hvilket endda medførte enkelte konkurser i branchen. Herefter kom der rentestigninger. Eftervirkningerne kan stadig mærkes ind i 2024, hvor der stadig er mange særligt boligbyggeprojekter, som venter på bedre tider og som ikke sættes i gang som planlagt.
I de seneste år har mange almene bygherrer haft svært ved at få enderne til at mødes, ofte i allerede planlagte og projekterede projekter.
Sidste år var det således kun 41 pct. af alle almene byggeprojekter som gik i gang som planlagt. Her mener Jesper Malm, at tingene er blevet tilrettet en smule, blandt andet fordi flere boligorganisationer har fået refinansieret deres projekter.
