23948sdkhjf

Konkurs udløser hasteudbud

Københavns Kommune har med kort frist genudbudt opgaven med at etablere tilslutningsanlæg til Nordhavnsvej, da kun to ud af fire tilbudsgivere er tilbage efter Pihl-konkurs.
Københavns Kommune forventer at prækvalificere fem firmaer i en ny udbudsrunde på tilslutningsanlæg til Nordhavnsvej. Det skriver Licitationen.

Der er tale om en samlet hovedentreprise og omfatter blandt andet en to-sporet frakørsel fra Helsingørmotorvejen, en flyover over motorvejen samt en tosporet tilkørsel via en underføring under Lyngbyvej.

- Det er på grund af Pihl & Søns konkurs, at vi har valgt at annullere og genudbyde opgaven. Der var kun to ud af fire tilbudsgivere tilbage, efter at Nordhavnsvej Konsortiet I/S rent udbudsretligt ikke længere kunne byde på opgaven på grund af, at den ene konsortiedeltager indgav konkursbegæring. Det giver ikke en ordentlig konkurrence, og derfor valgte vi at genudbyde i en hasteprocedure, siger projektchef i Københavns Kommunes Center for Anlæg, Anne Kongsfelt til Licitationen.

Fristen for at deltage i prækvalifikation er sat til tirsdag den 10. september klokken 13. Opgaven forventes udført fra efteråret i år frem til efteråret 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093