Skarp kritik af klimaaftale: Kun få skal bygge anderledes end i dag
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
En bred politisk aftale, som blev indgået sidst i maj, har skærpet CO2-loftet for nybyg fra 12 til 7,1 kilo CO2e pr. kvm om året.
Men en grænseværdi over syv er for høj, lyder kritikken fra brancheinitiativet Reduction Roadmap, der sammen med over 600 aktører i byggeriet ønskede sig et CO2-loft, der flugter med Paris-aftalen.
- Vores beregninger viser, at byggeriet med den nye aftale får et CO2-budget, som for perioden 2025-2030 er 120 pct. højere end CO2-budgettet i Reduction Roadmap frem mod 2030, som tager udgangspunkt i Paris-aftalens budget, siger Steffen Maagaard fra Artelia, der står bag Reduction Roadmap sammen med tegnestuerne Cebra og Effekt, i en pressemeddelelse.
En lang række andre aktører har vendt tommelfingeren både op og ned til den nye politisk aftale, herunder store entreprenører samt Bygherreforeningen og DI Byggeri.
Tendens vil bryde temperaturgrænse
Det nye politiske aftale består af forskellige grænseværdier for forskellige typer nybyg og transformation. Desuden medtager aftalen - som noget nyt - også udledningen fra byggepladsen og transport og indeholder øgede incitamenter til renovering fremfor nedrivning af bygninger.
Steffen Maagaard forklarer, at Reduction Roadmaps beregningerne forudsætter, at initiativets reduktionsmål dækker de samme typologier og antal byggede kvadratmeter, som den nye aftale beskriver.
Klimaaftalens hovedpunkter
Flere typer bygninger skal omfattes:
- Uopvarmede bygninger over 50 m2, fx parkeringshuse og lagerbygninger, og ferieboliger vil også skulle leve op til en grænseværdi for CO2e-forbruget.
- Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner vil være omfattet af grænseværdien. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og feriboliger omfattes tilbygninger over 250 m2.
Forskellige klimakrav til forskellige bygninger:
- Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.
Særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 kvm undtages:
- Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug, undtages fra CO2e-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.
Et gennemsyn af reglerne:
- Bygningsreglementet skal ses igennem for at imødekomme det sammenstød, der vil opstå mellem krav til bygningers sikkerhed og sundhed og de nye klimakrav.
Mere genbrug og genanvendelse af eksisterende bygninger:
- For at fremme renovering frem for nedrivning skal kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes. Muligheden for at afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning skal undersøges nærmere.
Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet
De nye klimakrav gælder for 2025-2027. Beregningerne fra Reduction Roadmap peger dog frem mod 2030 for at vurdere den samlede effekt af de nye klimakrav.
- Fortsætter tendensen efter 2030, betyder det, at byggeriet tildeles et CO2-budget, som med 50 pct. sandsynlighed vil føre til en temperaturstigning på over 2,0 °C, advarer Steffen Maagaard om temperaturstigningen, der vil have omfattende negative konsekvenser.
Samtidig understreger han, at branchen udelukkende har tilsluttet sig, at reguleringen skulle følge klimavidenskaben for at overholde Paris-aftalen i 2025.
- Men det er klart, at når så mange i branchen ønsker, at reguleringen skal følge Paris-aftalen, så medfører det også reduktioner efter 2025, siger Steffen Maagaard.
Omvendt tilgang
Det forskningsbaserede Reduction Roadmap har en såkaldt top-down approach. Det vil sige, at beregningerne tager udgangspunkt i det senest udregnede CO2-budget, der skal til for at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader.
Den tilgang savner branchefolkene bag Reduction Roadmap, når det kommer til politikernes nye klimakrav til byggeriet.
- Man skal huske, at vi med over 600 støtter står med mange af Danmarks største investorer, kommuner og byggefirmaer, og de siger alle, at vi allerede i dag har kompetencerne til at bygge efter Paris-aftalens og klimavidenskabens forskrifter, hvis lovgivningen krævede det af os alle. Det er ærgerligt, at politikerne ikke greb så massivt et mandat fra erhvervslivet, siger Mikkel Schlesinger fra Cebra.
- Heldigvis lægger den nye aftaletekst fortsat op til, at kommende stramninger skal forhandles og fastsættes på baggrund af den nyeste viden, hvilket Reduction Roadmap er udtryk for, så der kan jo nå at ske meget de næste to år, men lige nu er det hvad byggeriet kan se frem mod, lyder det også fra Steffen Maagaard.
Kort om Reduction Roadmap 2.0
Reduction Roadmap er udviklet af Effekt, Cebra og Moe/Artelia i et tværfagligt samarbejde med forskere og NGO’er i dansk byggeri.
Den tværfaglige arbejdsgruppe har primært bestået af Emil Vindnæs (Effekt), Martin Møller Vilhelmsen (Cebra), Steffen E. Maagaard (Artelia), Rasmus Søgaard (Artelia), Jeppe Bennett Krabbe (Effekt), Kasper Reimer (Effekt), Sinus Lynge (Effekt), Mikkel Schlesinger (Cebra), og Dani Hill (Effekt).
I korte træk viser Reduction Roadmap 2.0, at hvis vi skal overholde Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad i 2030, så skal det danske LCA-krav sænkes fra det nuværende niveau på 12 CO2E/kvm/år til et gennemsnit på 5,8 CO2E/kvm/år.
Et konservativt blik på byggeriets reduktionsevne
I stedet for at starte fra Paris-aftalen, har regeringen taget udgangspunkt i branchens hidtidige performance baseret på 163 udvalgte byggerier. Den tilgang giver ifølge Reduction Roadmap-folkene et misvisende billede af klimabelastningen fra nybyggeri.
Årsagen er, at beregningerne af byggematerialers klimabelastning er baseret på generiske frem for produktspecifikke data. Dermed er medianværdien for klimapåvirkningen fra nybyggeri på 9,05 kg CO2e per kvm om året er højere, end den er i virkeligheden.
- Hvis man havde brugt værdier for de produkter, der reelt bliver brugt i byggerierne, er det vores vurdering, at medianværdien for CO2-udledningen ville ligge 10-15 procent lavere - altså mellem 8,1 og 7,7 kg CO2e pr. kvm om året, forklarer Steffen Maagaard.
- Der er ikke langt mellem medianen på 7,7 i dag og gennemsnitskravet på 7,1. Så med aftalens buttom-up approach, der måler sig op mod branchens performance frem for Paris-aftalen, beder man byggebranchen om en meget lille reduktion, der ikke presser nok på for at gøre en reel forskel, uddyber han.
