23948sdkhjf

Efter guldrandet år: Supermarked overvejer at bygge seniorboliger i bolighungrende kommune

Efter et godt regnskabsår har den lokale SuperBrugsen i Padborg købt en 800 kvm stor nabogrund, hvor man nu overvejer at bygge seniorboliger

Den lokale SuperBrugsen i Padborg går i disse dage og gnider sig i hænderne.

Efter et godt regnskabsår valgte man at købe en 800 kvm stor grund med en dertilhørende bolig, som grænsede op til SuperBrugsen Padborgs parkeringsplads.

Her er huset nu blevet revet ned, og hvor en række spørgsmål om, hvad der nu skal ske på grunden ved den lokale brugs tæt ved den dansk-tyske grænse, har rejst sig.

Det endnu ikke er blevet besluttet endeligt, men den lokale uddeler løfter nu sløret for, at en række seniorboliger på grunden kan være på vej.

- En mulighed kunne være at bygge seniorboliger på grunden. Det vil kunne frigøre nogle huse til børnefamilier, som ligger fint i tråd med kommunens strategi, siger den lokale uddeler Peter Damgaard Madsen til Jydske Vestkysten

Og noget kunne tyde på, at det ville give mening. Tilbage i september sidste år kunne selvsamme medie berette om, at der var efterspørgsel på bolig i grænsekommunen, og her satte direktør for den lokale boligforening BoligSyd ord på efterspørgslen.

- Der er behov for langt flere lejeboliger til de beboere, der flytter til Aabenraa Kommune, sagde Peder Damgaard dengang til Jydske Vestkysten.

I hele Aabenraa Kommune var der på daværende tidspunkt 49 ledige lejeboliger ud af i alt 5.771. Det betød, at  kun 0,8 procent lejeboliger stod tomme på daværende tidspunkt.

Licitationen har forsøgt at fremskaffe de seneste tal hos Aabenraa Kommune, BoligSyd og Salus Boligadministration, men det er ikke lykkes inden for den givne frist.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078