23948sdkhjf

Holch Povlsen og Rune Kilden vinder igen på Aarhus Ø

Udviklere er fundet til at lave samlet plan for et nyt bykvarter på den 106.000 kvm store Pier 3 på Aarhus’ bynære havnearealer

En af landets absolut rigeste har en finger med i spillet, når Pier 3 på Aarhus Ø, skal udvikles til en ny bydel.

Aarhus Kommune har valg det team, som skal forme området, der tidligere var domineret af Molslinjens færgeterminal.

Teamet tæller AP Ejendomme, sammen med Bricks og erhvervsmanden Morten Albæks selskab Voluntās samt Heartland, Anders Holch Povlsens holdingselskab, sammen med Kilden & Hindby.

Udviklerteamet bag Pier 3

Teamet består af AP Ejendomme og Anpartsselskabet af 6. februar 2024, som Rune Kilden, Stine Hindby (Kilden & Hindby) og Heartland.

Teamet har indgået aftale med Bricks og Voluntas som strategiske samarbejdspartnere. 

Herudover består teamet af arkitektvirksomhedernr Cobe, Briq og Sleth, samt Niras som ingeniør. Derudover er Artelia tilknyttet som bæredygtighedsrådgiver, og Voluntas varetager processen omkring borgerinddragelse.

- Vi ser store perspektiver i Pier 3, hvor vi for alvor kan bidrage med vores store erfaring i at drive arealudviklingsselskaber, hvor der er mulighed for fra start at kunne byudvikle på den helt store klinge, siger adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, i en pressemeddelelse.

Allerede i januar gik der rygter om, at Kilden & Hindby og Heartland A/S samt ejer af Bricks, Martin Busk, og et dengang unavngivent pensionsselskab, var interesseret i at udvikle arealerne.

Arealet på Pier 3 er 106.610 kvm. I fremtiden kan området blive hjem for cirka 2.500 beboere. Udviklingsplanen kan indeholde mellem 140.000 og 180.000 etagemeter, hvor minimum 100.000 etagemeter skal være boliger, heraf 25 pct. almene boliger.

Klassiske gadekvarterer

Vinderteamet er nu i færd med at indgå en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune om udviklingen af Pier 3. Idéen med at vælge ét udviklingsteam til hele området er at sikre en sammenhængende bydel.

I løbet af det kommende år skal teamet sammen med kommunen færdiggøre en udviklingsplan for hele området.

Hvor det ydre Aarhus Ø er kendt for kanalerne og de lange kig ud til bugten, lægger udviklerteamet op til, at Pier 3 i højere grad skal være inspireret af klassiske gadekvarterer med levende stueetager, grønne byrum og små smutveje til vandet.

Men den konkrete udformning af bydelen skal findes i den kommende proces, som også vil involvere borgere, brugere og andre aktører.

Penge og know how 

Udviklerteamet kommer med erfaringer med byudvikling og arkitektur i ind- og udland, og med finansielle muskler tal at føre visionen om at skabe en helt ny, samlet bydel ud i livet.

Den kommende proces for Pier 3

Aftalen med udvikleren er samtidig startskuddet til at udarbejde en udviklingsplan sammen med Aarhus Kommune. Planen vil tage udgangspunkt i den tidligere borgerinddragelsesproces på Aarhus Ø, der mundede ud i seks strategiske temaer:

  • Et bykvarter forbundet med vandet og det maritime liv ved bugten
  • Et grønt bykvarter
  • Et foregangseksempel for bæredygtig byudvikling i Aarhus – klimamæssigt såvel som socialt
  • Et blandet bykvarter med varierede boligformer med spredning i beboersammensætningen og med forskellige anvendelser, der bidrager til bylivet
  • Et sundt bykvarter med plads til bevægelse på land og på vand
  • Et bykvarter, der udvikles i en åben proces og organiserer aktører i et tæt samarbejde

Tidsplan:

Sommer 2024-sommer 2025: Det valgte udviklerteam udarbejder en udviklingsplan for Pier 3 sammen med Aarhus Kommune. Undervejs vil aarhusianerne have mulighed for at komme med ønsker og ideer til udviklingen.

Sommer 2025: Aarhus Byråd præsenteres for en udviklingsplan. En godkendt udviklingsplan danner grundlag for, at arealudviklingsselskabet kan stiftes.

Sommer 2025: Arealudviklingsselskabet bliver stiftet

Heartland er allerede involveret i flere byggeprojekter i Aarhus, og AP Ejendomme har høstet mange erfaringer med etablering af arealudviklingsselskaber i samarbejde med blandt andet kommunerne i Odense, Esbjerg og Randers.

Som noget af det første sætter udviklerteamet gang i en ny inddragelsesproces, hvor brugere og borgere, fagpersoner og andre aktører skal involveres.

Ifølge Rune Kilden vil holdet gå helt anderledes til opgaven, end man tidligere har set i Aarhus. 

- For vi er enige om, at vi skal udvikle Pier 3 til et samlende og forbindende bykvarter, der spiller sine naboer bedre og realiserer visionen om Aarhus som en by forbundet med vandet, siger han og fortætter:

- Men hvordan gør man så det? Vi har selvfølgelig vores egne ideer. Men vi får nu muligheden for at gå på opdagelse i alle hjørner af Aarhus, hos alle aarhusianere og for den sags skyld alle mulige andre steder i verden, siger Rune Kilden.

By før bygninger

Tidligere i udviklingen af ydre Aarhus Ø udbød Aarhus Kommune byggeretter, der er solgt til forskellige udviklere. 

På Pier 3 vil kommune i stedet indgå i et arealudviklingsselskab med en privat partner. Arealudviklingsselskabet vil så udvikle og sælge byggeretterne på området for at sikre en sammenhængende bydel - der skal tænkes by før bygninger.

Den kommende udviklingsplan, som det valgte udviklerteam skal udvikle sammen med Aarhus Kommune, danner grundlag for, at parterne senere kan stifte et arealudviklingsselskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.195