23948sdkhjf

Vil frem i bussen: Arkitektforeningen ansætter politisk direktør

For at komme tættere på Borgen og ind i de politiske beslutningstageres bevidsthed, har Arkitektforeningen ansat Tobias Zacho Larsen som ny politisk direktør

Arkitektforeningen har Tobias Zacho Larsen som ny politisk direktør.

Det sker med formålet om at bringe arkitekturen og arkitekternes viden om bæredygtigt byggeri og levende byer effektivt ind til politiske beslutningstagere og branchen som helhed, lyder det fra foreningen.

- Selvom vi har mange fælles mål i byggebranchen, så kræver det, at vi er aktive, når livskvaliteten og den arkitektoniske værdi skal sikres. Vores har medlemmer meget tydeligt efterspurgt, at vi får synliggjort og sat mere effektivt i spil over for politiske beslutningstagere, siger Arkitektforeningens direktør Lars Autrup i en pressemeddelelse.

Det håber han, at ansættelsen af den nye politiske direktør kan være med til at lave om på.

- Jeg håber og tror, at vi vil kunne realisere dette med ansættelsen af Tobias Zacho Larsen. Jeg har stor tillid til, at han kan løfte denne opgave, og jeg ser frem til at få ham tæt på organisationen og vores medlemmer, lyder det.

Tobias Zacho Larsen er uddannet cand. scient. pol. og kommer fra en stilling som partner i Advice, hvor han i en årrække blandt andet har opbygget og ledet virksomhedens afdeling for public affairs.

Herfra har han rådgivet direktører og ledere i virksomheder og brancheorganisationer, blandt andet Sweco, Velux , Molio, IDA, Bygherreforeningen, GI, Realdania, Tekniq, KL, Landsbyggefonden og Synergi.

Også i Arkitektforeningen har han været tilknyttet som strategisk rådgiver, blandt andet i forbindelse med udviklingen af foreningens nuværende strategi.

Tobias Zacho Larsen har derfor i de senere år fulgt byggebranchen tæt fra den politiske side af bordet, og derfor ser han også frem til starte i jobbet, som han beskriver som værende "vigtigt og dybt meningsfuldt".

- Jeg har fulgt byggebranchen tæt i de sidste mange år som politisk rådgiver og har i den tid fået øjnene op for, hvor meget arkitekterne har at byde på af relevant viden i det paradigmeskifte, vi står midt i, siger den nye politiske direktør i pressemeddelelsen.

Han tilføjer:

- Det gælder både i forhold til, hvordan vi bygger mere bæredygtigt, og hvordan vi skaber attraktive byrum og byggede miljøer, hvor man har lyst til at færdes.

Tobias Zacho Larsen tiltræder i stillingen den 15. august 2024.

Kort om Tobias Zacho Larsen

Uddannelsesbaggrund: cand.scient.pol., Københavns Universitet (2000), Institut d’Études Politiques, Aix-en-Provence (1997-98), tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole (1997)

Job-cv: Partner og direktør, 2013 - juli 2024, chefrådgiver (2008 - 2012), seniorrådgiver (2005 - 2007) i Advice A/S. Kommunikationschef i Bryggeriforeningen (2001 - 2005). Presseansvarlig i IDA (2000 - 2001). Medlemssekretær, Radikale Venstre på Christiansborg (1998 - 2000)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109