23948sdkhjf

Rekonstruktion redder 50 arbejdspladser

Tømrer- og snedkervirksomheden Erik Jensen, Kragelund A/S er genopstået under navnet EJK Aarhus A/S.
110 medarbejdere blev opsagt i sidste uge, da Erik Jensen, Kragelund A/S indgav konkursbegæring. Årsagen var konkursen i E. Pihl & Søn, som ifølge direktør Lars Bilberg har kostet virksomheden op mod 10 mio. kr.

Indehaveren gav dog samtidig udtryk for, at han arbejdede på højtryk for at etablere et nyt selskab, og det er nu lykkedes. Til Horsens Folkeblad fortæller Lars Bilberg således, at det nyetablerede har overtaget Erik Jensen, Kragelund forpligtelser og genansat godt halvdelen af medarbejderne.

- Vi er stolte over det, vi har gjort. Masser af folk har arbejdet som et bæst for, at vi ikke skulle dø uden kamp. - Det første jeg gjorde, da det nye selskab faldt på plads, var at ringe til cirka 50 mand. Men selvom vi alle er overordentlig glade lige nu, skal vi stadig for at finde det rigtige arbejde de rigtige steder, så vi også kan få de sidste 60 mand i arbejde, siger Lars Bilberg til avisen.

Læs også: Jyske firmaer ramt af Pihl-konkurs
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109