23948sdkhjf

"Danmarks billigste byggemarked" tager titlen - igen

For ottende gang kan kæden kalde sig den billigste i landet

Jem & Fix er det billigste byggemarked herhjemme i 2024. 

Skarpt forfulgt Bauhaus og XL-Byg tager lavpriskæden nu titlen i PriceRunners pristjek af branchen hjem for intet mindre end ottende gang. 

Danmarks billigste byggemarked 2024

  1. jem & fix
  2. Bauhaus
  3. XL-BYG
  4. Silvan
  5. 10-4
  6. Davidsen
  7. STARK
  8. Bygma
  9. Fog

PriceRunner

Men selvom man efterhånden må have vænnet sig til titlen hos jem & fix, er glæden stadig stor hos salgs- og indkøbschef Peter Nyboe.

- Gennem vores koncept afgiver vi et løfte til vores kunder, når de handler i jem & fix. Nemlig at de er sikre på at få markedets bedste priser. Så det er fantastisk, at vi får bekræftet, at vi er billigst, når prissammenligningstjenester som PriceRunner går markedet efter i sømmene, udtaler han i en pressemeddelelse. 

Og det er da også en "imponerende" bedrift, hvis man spørger forbrugerekspert hos PriceRunner, Katrine Barslev. 

- Men deres førerposition er samtidig truet, fordi der er hård kamp om kunderne, uddyber hun. 

- De øvrige kæder placerer sig tæt, og det stiller store krav til forbrugerne om at undersøge markedet og priserne inden køb for at gøre den bedste handel for både pengepung og kvalitet. 

Om pristjekket: 

  • Undersøgelsen er baseret på priser på 26 almindelige produkter, som danskerne typisk køber i byggemarkedet.
  • Blandt produkterne er alt fra afdækningsfilt over haveredskaber til gipsplader. 
  • Produkterne er enten identiske eller direkte sammenlignelige. På maling er alle priser omregnet ud fra literpriser og på træ omregnet til meterpriser.
  • Priserne er som udgangspunkt fundet online, men hvis det ikke har været muligt at finde dem har PriceRunner besøgt fysiske butikker. 
  • Priserne er fra uge 18. 
  • Alle byggemarkeder har fået tilbud om at tjekke, at priserne er korrekte for den pågældende uge.
  • Priserne for alle 26 produkter er blevet lagt sammen, og det er dette totalbeløb, der afgør de enkelte placeringer. 
  • Totalbeløbet er uden eventuelle fragtomkostninger.

PriceRunner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125