Brand hærger byggeplads ved Novo Nordisk
Torsdag eftermiddag er der påstået brand på en byggeplads ved Novo Nordisk i Kalundborg
Novo Nordisks bygninger i Kalundborg er torsdag eftermiddag indhyllet i sort røg, og både politi og brandvæsen er kaldt til.
- Vi er kørt derud, efter vi fik en melding om, at der skulle være opstået en brand i en ventilationsskakt på byggepladsen, oplyser vagtchef til eb.dk.
Videre lyder det, at der ikke skulle være risiko for, at branden breder sig, at alle er evakueret og ingen skulle være kommet til skade.
Over for Ritzau oplyser politiet, at røgsøjlen fra branden kan ses på 30 km afstand.
Medicinalselskabet er frem mod 2029 i gang med at udvide sine produktionsfaciliteter i byen. Ifølge virksomhedens egen hjemmeside investerer de 60 mia. kr. i udvidelsen.