23948sdkhjf

Byggevarekæmpe udvider dansk fabrik

Ny produktionslinje på Saint-Gobains fabrik i Vamdrup får en kapacitet til produktion af cirka 70 ton løsuld i døgnet

Saint-Gobain udvider sin Isover-fabrik i Vamdrup nær Kolding med endnu en produktionslinje. Her skal fremstilles glasuld til indblæsning til de danske kunder, så importeret fra andre europæiske lande kan reduceres.

- Det stigende fokus på energirenoveringer fungerer som en katalysator for den efterspørgsel, vi oplever lige nu, fortæller fabrikschef Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

- Potentialet er stort, og med udvidelsen af vores produktionsanlæg fremtidssikrer vi vores fabrik samtidigt med, at vi slipper for at importere løsuld fra andre lande. En transport- og CO2-mæssig besparelse, der også tæller på plussiden, når entreprenør og bygherre skal dokumentere det samlede byggeris CO2- og livscyklusregnskab, tilføjer fabrikschefen.

Glasuldsfabrikken i Vamdrup har cirka 230 medarbejdere og producerer glasuld med op til 75 pct. genbrugsglas - alt efter hvor meget genbrugsglas, der er tilgængeligt.

Fra Superfos til Saint-Gobain Isover

Saint-Gobain Isover i Vamdrup blev oprindeligt stiftet af Selskabet for Kemisk Industri i 1935 (Kastrup), som havde en produktionsvirksomhed til fremstilling af glasuldsisolering under mærket Glasuld. 

Selskabet skiftede senere navn til Superfos, og i 1982 blev en ny fabrik i Vamdrup taget i brug. 

Glasuld blev produceret efter den patenterede TEL-metode, som tilhører Saint-Gobain i Frankrig. Da Superfos i 1988 ønskede at koncentrere sine kræfter på andre produktområder overtog Saint-Gobain-koncernen fabrikken. I 2000 ændrer produktet navn fra Glasuld til Isover.

Kilde: Saint-Gobain

Én-til-én fra Spanien

Det nye anlæg bliver leveret fra Saint-Gobain Isovers søsterfabrik i Spanien og genopført én-til-én i Vamdrup. Det består af pakkeanlæg, palleteringsanlæg, hættestrækker og AGV (selvkørende truck) til transport.

Den nye produktionslinje udnytter et tidligere produktionsområde, der de senere år har været brugt til lager. Der bliver lige nu etableret en 28 meter høj bygning, der skal huse den nye produktionslinje, hvis samlede areal bliver på 400 kvm.

Isovers nye produktionslinje har kapacitet til produktion af godt 70 ton løsuld i døgnet, og anlægget er efter planen klar til at producere løsuld til bygge- og renoveringsprojekter i Danmark fra starten af juli i år.

Isover hører under den internationale producent af materialer til byggeindustrien, Saint-Gobain koncernen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094