23948sdkhjf

Tyskere etablerer dansk perforerings-virksomhed

Dillinger Fabrik Gelochter Bleche har etableret datterselskab i Danmark under navnet DF Perforering.
DF Perforering er et 100 procent ejet datterselskab, som ejes af DF - Dillinger Fabrik Gelochter Bleche GmbH, der har produceret og videreforarbejdet perforerede plader siden 1895.

Sammen med sine øvrige datterselskaber og associerede selskaber beskæftiger DF mere end 380 ansatte, hvoraf omkring 200 er beskæftiget i virksomhedens hoveddomicil i Dillingen. De perforerede metalprodukter leveres direkte til kunden eller gennem udenlandske partnere i mere end 20 europæiske og ikke-europæiske lande.

DF er blandt andet kendt for facadebeklædningen til Audis showrooms, der verden over siden 2008 har fået et ensartet udseende.

Perforering af metalplader er koncernens kernekompetence. Men sammen med perforerede plader indgår gitterriste, strækmetal og punktsvejst net også i DF gruppens produktudbud.

Det er to kollegaer, der også tidligere har arbejdet sammen indenfor perforerede plader, der i dag tegner det nye DF Perforering; Bente Litchfield og Keld Werge. De har tilsammen mere end 60 års erfaring inden for jern- og metalindustrien. Mere end 20 år har været beskæftigelse med perforerede emner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094