23948sdkhjf

Adept skal planlægge 17 kvadratkilometer i Kina

Med forslaget ”Green Loops City” har danske Adept sikret sig førstepræmien i en stor konkurrence i det sydlige Kina.
Adept har base i København, men har siden 2011 haft kontor i kinesiske Guangzhou. Med arkitekt Aidi Su i spidsen har kontoret vundet en stribe store projekter, og i denne uge lykkedes det at føje endnu en vunden konkurrence til cv’et.

Bystyret i Hengyang, en by med central beliggenhed i Hunan-provinsen i det sydlige Kina, har således valgt Adept som vinder af en planlægningsopgave på hele 17 km² ved Laiyan New Town og Binjian-distriktet i Hengyang.

Adepts projekter i Kina
SME – 75.000 m² mixed use high rise buildings
AVIC Towers – 150.000 m² diverse residential towers
Maogang village center – 3.000 m² temporary pavilion
Liuzhou riverfront planning – 300 ha landscape and resort planning
Ganzhou eco industrial park – 200.000 m² mixed use building complex
Party pier – 2 ha landscape design
Pingshan – 75.000 m² cultural building cluster
Hengyang – 17 km² urban planning
Kan gøre en stor forskel
Med forslaget ’Green Loops City’ forbinder Adept Hengyangs nye områder igennem en række attraktive og varierende byrums- og landskabsloops.

Arkitekterne har søgt at forbinde Hengyangs unikke kvaliteter, landskabet, vandet, historie og kultur ved at skabe vigtige offentlige rum, der knyttes sammen. De grønne ’loops’ tillader besøgende at aflægge besøg ved de særlige steder i Hengyang og samtidig skaber de en mere mangfoldig by for lokalbefolkningen at leve i. Hvert enkelt loop fokuserer på et bestemt tema der har øje for fordelene i hvert område.

- Mange af Hengyangs kulturelle og naturlige ressourcer er stadig intakte, særligt set i forhold til andre kinesiske byer, der også står eller har stået over for en tilsvarende rivende byudvikling. Det giver os en utrolig mulighed for os at gøre en stor forskel, siger Aidi Su fra Adepts kontor i Kina.

Martin Laursen, den ene af Adepts tre grundlæggere, tilføjer:

- Når du går rundt og oplever dette område, møder du fantastiske værdier og kvaliteter, som allerede findes her. Jeg tror på, at vi igennem vores tilgang, hvor vi vælger at bevare mange kulturelle og historiske strukturer samt dele af det allerede byggede boligmiljø, kan være med til at skabe en ny bydel i Hengyang hvor fremtiden baseres på historien, hvor moderne livsstil integreres med kulturelle traditioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1