Ny forskning: Eliten vinder over beboere i udsatte boligområder
Nej til ghettoer og ja til blandede bydele.
Sådan lød det i 2018, da VKL-regeringen gav kommunerne en række redskaber til at omdanne og byforny almene boligområder.
Indsatsen lægger vægt på at tiltrække nye beboere til de udsatte boligområder, men det har haft negative konsekvenser for de nuværende beboere i f.eks. Gellerup og Tingbjerg, forklarer Lasse Kjeldsen, ph.d ved Aalborg Universitet, der har undersøgt byudviklingens forhold i praksis.
Det er paradoksalt, at man vil skabe en blandet bydel uden at lytte ret meget til dem, der bor der. En blandet bydel opstår ikke af sig selv Lasse Kjeldsen, ph.d., Aalborg Universitet samt chefkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling
- Kommuner og boligselskaber tager primært højde for ønsker fra magtfulde interessenter og eventuelle tilflyttere fremfor de nuværende beboere, når det kommer til byudviklingen. Når områderne skal integreres i den omkringliggende by, betyder det for eksempel markant fortætning med nye boliger eller nye veje ind gennem områderne, som bestemt ikke står højt på de eksisterende beboeres ønskelister, siger ph.d. Lasse Kjeldsen, der også er chefkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
De oprindelige beboere får simpelthen ikke indflydelse på byudviklingen. Det skaber frustrationer hos både beboerne og de praktikere, der arbejder med beboerne til hverdag, fordi de føler sig holdt uden for indflydelse.
I en ny afhandling konkluderer Lasse Kjeldsen blandt andet, at dilemmaer mellem at prioritere investorer og tilflyttere på den ene side og de eksisterende beboere på den anden, stiller praktikerne overfor nogle vanskelige valg i byudviklingsprocessen.
For beboerne er det især de magtfulde aktørers manglende vilje til at uddelegere indflydelse til beboerne og afsætte de nødvendige ressourcer, der gør det svært for beboerne at gennemskue og engagere sig i processen.
- Det er paradoksalt, at man vil skabe en blandet bydel uden at lytte ret meget til dem, der bor der. En blandet bydel opstår ikke af sig selv. Man kan ikke bygge sig til en blandet by. Man skal understøtte den sociale udvikling også, og dét formår man ikke rigtig med de nuværende indsatser, siger han.
Burde have lært fra andre
Parallelsamfundsaftalen i 2018 pålagde kommuner og boligorganisationer at omdanne en række udvalgte almene boligområder således, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct.
Men lovgivningen tog ikke højde for den allerede eksisterende forskning fra lande som Holland, Canada, USA og England.
- Den danske Parallelsamfundslovgivning er et særsyn i international sammenhæng. I andre lande har man gjort sig en del erfaringer med, at den her type af omdannelse af sociale boligområder til blandede bydele også kan have negative konsekvenser, særligt for dem, der bor i områderne i forvejen. Det mener jeg ikke, vi har taget højde for i den danske lovgivning. Risikoen er, at vi ikke opnår Parallelsamfundsaftalens mål om at nedbryde parallelsamfund og dermed forbedre integrationen af udsatte borgere i samfundet, udtaler Lasse Kjeldsen i pressemeddelelsen.
Samlet set viser afhandlingen, at omdannelsesprojekterne er domineret af et bystrategisk perspektiv, der prioriterede den langsigtede strategiske byudvikling på bekostning af de nuværende beboere på kortere sigt.
Tiltrækning af investeringer og tilflyttere prioriteres over at imødekomme de nuværende beboeres ønsker og behov, planlægningsekspertise prioriteres over beboerinddragelse og omdannelse af det fysiske miljø prioriteres over sociale og lokalsamfundsudviklende indsatser.
