23948sdkhjf

Sikrer sig eftertragtet certificering inden åbning

Allerede inden Bygmas nye proff- og logistikcenter i Esbjerg står færdigt, kan den nye lokation bryste sig af en DGNB Guld-præcertificering

Selvom byggeriet af det nye proff- og logistikcenter i Esbjerg ikke står færdigt endnu, er der papir på, at det bliver bygget ansvarligt. Siden det første spadestik er der blevet arbejdet efter en DGNB Guld præcertificering, og det vækker begejstring, at den nu er i hus.

- Da vi fik beskeden om, at Bygma Esbjerg var præcertificeret med DGNB Guld blev vi meget stolte. Siden vi startede, har det været målet – og glæden bliver ikke mindre af, at det nu er officielt, siger Michael Bertelsen, direktør i Bygma Esbjerg i en pressemeddelelse.

Han bliver bakket op Michael Madsen, der er regionsdirektør i region syd.

- I Bygma tør vi godt at sætte baren højt, når det kommer til at bygge ansvarligt. Både når vi rådgiver vores kunder i hverdagen – men også når vi selv bygger, og det er Bygma Esbjerg et rigtig godt eksempel på.

Kræver fuldt overblik

Bygma Esbjerg nye proff- og logistikcenter er det tredje i rækken af byggerier efter DGNB-standarden for den største danskejede leverandør af byggematerialer. Ifølge bæredygtighedskonsulent i region Syd og Fyn, Søren Rasmussen, understreger det, at Bygma tager det ekstra skridt, der skal til for, at det bæredygtige byggeri vinder frem.

- En DGNB Guld præcertificering stiller store krav på et tidligt stadie i byggeriet. Derfor er det vigtigt at have det fulde overblik over materialer, dokumentation og processer allerede fra start, siger han og fortsætter:

- Vores ambition er, at det ansvarlige byggeri skal være omdrejningspunktet for vores relationer med kunder, og når vi selv står som bygherre. Nu ser vi frem til, at vi kan realisere byggeriet og få den endelige DGNB Guld-certificering i hus.

Støtter op om positiv udvikling

Det nye proff- og logistikcenter, der efter planen står færdigt til nytår, er det andet af sin slags i Esbjerg. De ligger blot syv kilometer fra hinanden – og ifølge Michael Madsen er opførelsen af den nye forretning i Esbjerg et tegn på, at der er gang i en god udvikling. Noget som Bygma føler sig forpligtet til at støtte op om.

- Vi har igennem lang tid kunne se, at hele området omkring Esbjerg er i rivende udvikling. Som danskejet familievirksomhed har vi et ansvar for at bidrage til netop det. Det ansvar løfter vi med den langsigtede investering, som en ny og moderne forretning er. Vi tror og håber på, at det kan styrke vores lokale forankring i endnu højere grad, lyder det.

Han bliver suppleret af direktør i Bygma Esbjerg, Michael Bertelsen, der glæder sig til, at man nu kan tilbyde håndværkerne to lokationer, hvor de kan få solid rådgivning.

- Med vores anden forretning i Esbjerg viser vi, at vi tror på udviklingen. Lige nu går det stærkt på grunden, og byggeriet tager for alvor form, siger han.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111