23948sdkhjf

Hoffmann øger på bundlinjen

Trods lavere omsætning har entreprenøren tjent flere penge i årets første halvdel sammenlignet med sidste år. Samtidig er ordrebeholdningen vokset betydeligt.
Entreprenørvirksomheden Hoffmann har netop offentliggjort regnskabstallene for første halvår 2013, og adm. direktør Torben Bjørk Nielsen kan blandt andet glæde sig over en fremgang i resultatgraden, som nu udgør 3,0 procent.

Sammenlignet med sidste år er omsætningen ellers faldet med 66 mio. til 582,2 mio. kr., men Hoffmann er blevet bedre til at tjene penge og har øget resultatet fra 15,5 til 17,5 mio. kr.

- Den øgede dækningsgrad skyldes først og fremmest omkostningsfokus i alle led, men specielt vores involverende planlægning har medført god produktion til aftalt tid, pris og ikke mindst kvalitet. Flere byggerier er afleveret uden fejl og mangler til vores kunders store tilfredshed, siger Torben Bjørk Nielsen.

Konkurrerer på andet en prisen
Han fremhæver desuden, at virksomhedens strategi om at komme i spil helt fra starten af et projekt, begynder at få fodfæste:

- Vi oplever til stadighed en presset markedssituation med meget lave priser, men også en stigende interesse for Hoffmanns kompetencer til tidligt at blive involveret i specielt byggeprojekter. Vores nuværende ordrebeholdning består, for 80 procents vedkommende, af projekter, vundet på andre parametre end kun pris. Stadig er det fortrinsvist private bygherrer, som udbyder på andet end kun pris, men specielt glædeligt er det, at nu også offentlige projekter udbydes på en intelligent udbudsform, hvor alle kompetencer hos arkitekt, ingeniør og entreprenør udnyttes bedst muligt, siger Torben Bjørk Nielsen og nævner i den forbindelse projekter som Kolding Sundhedscenter, Frederiksbjerg Skole og Lyngby Stadion.

Strategien om at satse på andet end pris er en medvirkende årsag til, at Hoffmann har formået at øge sin ordrebeholdning fra 807 til 1.161 mio. kr., og direktøren ser optimistisk på mulighederne:

- Alt i alt en markedssituation som er håndterbar, ikke mindst fordi vi har fået tilpasset vores omkostningsniveau, vurderer Torben Bjørk Nielsen.

Et helt år uden ulykker
I 2013 fejrer Hoffmann 150 års jubilæum som Skandinaviens ældste entreprenørfirma, og derfor glæder Torben Bjørk Nielsen sig særligt over, at man i år runder en milepæl i sikkerhedsarbejdet – et helt år uden ulykker med fravær:

- Det er med stolthed, at vi netop her i jubilæumsåret har undgået arbejdsulykker med fravær i et helt år samt fortsat vores lønsomhedsudvikling. Det er i den ånd og med det mål, at Hoffmann fortsætter sin udvikling som den løsningsorienterede partner, slutter Torben Bjørk Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109