23948sdkhjf

Dansk arkitekt knækker koden i svært svensk marked

C.F. Møller og den danske ejendomsudvikler Alfa Development har trods hårde odds fået hul igennem til svenske boligbyggerier

I en tid, hvor det nærmest er et mindre mirakel, hvis danske arkitektvirksomheder vinder boligprojekter i Sverige, er det lykkedes to gange for C.F. Møller Architects.

Den danske tegnestue har bred erfaring i Skandinavien - og lederen af Malmø-kontor er svensk.

Det har formentlig været medvirkende til, at virksomheden netop har vundet opgaven om nye boliger i Öster-kvarteret øst for Hyllievångsparken, som en del af Malmøs klimaindsats.

- Forslaget hedder Shiguchi, der er japansk for trækonstruktioner, hvor flere dele samles til en sammenhængende struktur - med høj vægt på detaljen og håndværket, siger Ola Jonsson, som er partner og daglig leder hos C.F. Møller i Malmø.

Et dansk særkende

Samtidigt er et andet boligprojekt, i kvarteret Kajkanten i Malmø-bydelen Limhamn, godt på vej.

I lighed med Shiguchi er også det resultatet af mødet mellem den danske ejendomsudvikler Alfa Development (tidl. Elf, red.) og C.F. Møller.

De kommende beboere i de i alt 70 lejligheder skal bo i Karnaphuset, hvis titel afslører byggeriets danske forbindelse, og refererer til de tydelige karnapper, som er den arkitektoniske signatur.

Karnapperne er ikke er så udbredt i Sverige som i Danmark. Men de giver, ifølge arkitekterne, god mening, da byggeriet er placeret ved vandet og giver udsyn over Øresund til Danmark.

Læs mere om de danske arkitektvirksomheders udfordringer i Sverige hos Licitationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093