23948sdkhjf

Stort hegnfirma henter første landechef i Spæncom

Heras Danmark henter ny landechef, som kommer til fra en stilling i betonelementfirmaet Spæncom

Den store leverandør af hegn og porte, Heras Danmark, har ansat Morten Erikstrup i en nyoprettet stilling som landechef. 

Når han starter per 1. marts, får Morten Erikstrup dermed ansvaret for hele Heras Danmark, der også dækker Moosdorf Hegn, Stentoft Hegn og SER Hegn.

Heras Danmark

Heras Danmark er blandt Danmarks største leverandør af hegn, porte og bomme og består også af Moosdorf Hegn A/S i Aalborg, Stentoft Hegn A/S i Rødekro og SER Hegn A/S i Fredericia, Odense og Rødovre.

Selskabet opkøbte i 2020 det danske ”SER Hegn gruppen”, her i blandt Moosdorf Hegn A/S, SER Hegn A/S, SER Hegn Øst ApS og Stentoft Hegn A/S.

Heras er en international koncern, der opererer i 25 lande og har over 1.100 medarbejdere.

– Morten har det, der skal til for at sikre fortsat udvikling i Heras Danmark. Han har en erfaring og viden, der er essentiel, og så har han nogle ledelsesværdier, der stemmer fuldt ud overens med de værdier, vi har i Heras, siger Henrik Otterstedt, Head of Nordic Heras, i en pressemeddelelse.

Morten Erikstrup kommer fra en stilling som salgsdirektør i den store betonelementproducent Spæncom. Tidligere har han været salgschef i det daværende Cembrit og udviklingschef i Frøslev Træ, og samlet har han mere end 20 års erfaring inden for ledelse og salg.

- Det skal ikke bare være en gratis omgang

Missionen, der venter Heras Danmarks nye landechef, er at løfte kendskabet til virksomheden og samtidig sikre en fastholdelse af selskabets position i branchen i Danmark.

For Morten Erikstrup selv er det vigtigt at skabe en virksomhed med fokus social ansvarlighed og bæredygtighed. Med hans ord skal man ”turde stille krav og blive mødt af krav”.

- Alle vil gerne tale bæredygtighed, men vi bliver nødt til at handle, og jeg tror på, at vi skal kunne dokumentere, hvad det er, vi vil, og hvad vi præcis gør. Vi skal kunne sætte ambitiøse mål og være vores samfundsansvar bevidst, siger Morten Erikstrup med tilføjelsen:

- Det skal ikke bare være en gratis omgang, siger Morten Erikstrup.

Heras Danmarks datterselskaber, 2022
Firma Domicil Resultat (mio. kr.) Egenkapital (mio. kr.)
SER-Hegn A/S Fredericia 0,1 18,8
Moosdorf Hegn A/S Aalborg 3,9 15,0
Stentoft Hegn A/S Rødekro -0,2 1,0
Heras Mobilhegn ApS Rødovre 1,5 -5,1
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095