23948sdkhjf

Teknikentreprenør sluttede på bølgetop

Mens entrepriseforretningen er ramt af et vigende marked, er serviceforretningen er i fremgang hos GK Danmark

En stærk start, nedgang i midten og fornyet fart sidst på året.

Sådan kan GK Danmarks 2023 i korte træk opsummeres, viser nye tal fra den norskejede teknikentreprenør.

- Vi havde en stærk start i første kvartal efterfulgt af en midlertidig nedgang i Q2, hvorefter det igen tog fart med kulmination i Q4. Det er derfor været et yderst tilfredsstillende kvartal med højere aktivitet end forventet og en betydelig ordreindgang, siger adm. direktør Jørgen L. Christensen i GK Danmark i en kommentar til tallene.

- Det har styrket vores position markant, så vi nu ser fremad mod 2024 med et mere robust og fortrøstningsfuldt perspektiv, tilføjer han om perspektiverne.

Presset overskud

GK's danske forretning fik en stærk afslutning på året med driftsindtægter på 181,4 mio. norske kr., svarende til 119,5 mio. kr.  i dagens kurs sammenlignet med 139 mio. norske kr. (91,6 mio. kr.)  i samme periode sidste år. 

Serviceforretning buldrer derudaf. Hvis vi havde haft flere ressourcer til rådighed, ville vi have haft endnu flere opgaver Jørgen L. Christensen, adm. direktør i GK Danmark

Samlet voksede teknikentreprenørens 2023-omsætning til 624,6 mio. norske kr. (411,5 mio. kr.) - en stigning på 100 mio. norske kr. (65,9 mio. kr.) i forhold til året før.

Årets driftsresultat (EBITDA) endte på samme niveau som i 2022 med 9,0 mio. norske kr. (5,9 mio. kr.), mens resultat før skat (EBT) blev på 6,1 mio. norske kr. (4,0 mio. kr.) mod 7,1 mio. norske kr. (4,7 mio. kr.) i 2022.

Presset på entrepriserne

Ifølge direktøren er serviceforretningen i positiv fremgang, mens entrepriseforretningen stadig er lidt ramt af et vigende marked.

- Serviceforretning buldrer derudaf. Hvis vi havde haft flere ressourcer til rådighed, ville vi have haft endnu flere opgaver, siger Jørgen L. Christensen og uddyber:

- Samtidig har entrepriseforretningen haft mere at se til end forventet. Det skyldes en kombination af nye opgaver men også igangsatte PMO-projekter, der tidligere var gået i stå. For eksempel er der høj aktivitet på PMO-projektet Vibenhus.

Flere ordrer

I de sidste tre måneder af 2023 fik GK Danmark skrevet flere ordrer i bogen, så firmaet have udsigt til langt mere ned året forinden. Per 31. december 2023 var ordrereserven 234,1 mio. norske kr. (154 mio. kr.) mod 151 mio. norske kr. (99,6 mio. kr.) 12 måneder før. 

I fjerde kvartal kom der for 272,4 mio. norske kr. (179,5 mio. kr.) ordrer i bogen. 

Blandt opgaverne har GK Danmark vundet en fireårig serviceaftale på 40 mio. kr. med Odense Kommune på service, energirenovering og mindre ombygninger inden for ventilation og VVS.

Inden for entrepriseforretningen har virksomheden blandt andet vundet rørentreprisen på Ny Bispebjerg Psykiatri til en kontraktsum på 36,5 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109