23948sdkhjf

Bornholm får støtte til nyt alment boligbyggeri

Boligbyggeri på Bornholm får milliontilskud fra særlig statslig ordning

Når Bornholms Boligselskab om et par år slår dørene op til 18 spritnye boliger i Aakirkeby, bliver det med en glædelig overraskelse for de kommende beboere. Huslejen bliver lavere end ventet.

Bornholms Boligselskab og Bornholms Regionskommune har således søgt og fået 8,1 mio. kr. i tilskud fra Ø-støtteordningen til det nye boligbyggeri.

- Selv om vi havde søgt tilskuddet, er det bestemt ikke hver dag, at vi få et ekstra tilskud på 8 mio. kr. Nu kan vi om et par år tilbyde 18 spritnye boliger i Aakirkeby til en relativt lav husleje, udtaler Majbritt Tønnesen, direktør i Bornholms Boligselskab, i en pressemeddelelse.

- Projektet understreger betydningen af, hvor vigtigt det er, at boligselskaberne og kommunen samarbejder om at få andel i de støtteordninger, der findes.

Det almene boligbyggeri skal ifølge data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, opføres på adresserne Violvej 21-25 samt Violvej 27, 31, 33 og 35, som er kommunalt ejede grunde og udbudt til salg.

Opgaven forventes udbudt i totalentreprise, og den forventede entreprisesum er 33,4 mio. kr.

Pengene fra Ø-støtteordningen for almene boliger hører under Social- og Boligstyrelsen, som også er dem, der har givet tilsagn om støtten.

Ø-støtteordningen

Pengene, som Bornholms Boligselskab og Bornholms Regionskommune har fået bevilget til boligbyggeri i Aakirkeby, kommer fra Ø-støtteordningen for almene boliger, og det er Social- og Boligstyrelsen, der har givet tilsagn om støtten. 

Det følger af lovgivningen, at der er en grænse for, hvor meget det må koste at bygge almene boliger. Tilskuddet fra Ø-støtteordningen skal bruges på den måde, at det fratrækkes de endelige anlægsomkostninger for byggeriet. På den måde har staten sikret, at beløbet er med til at give en lavere husleje til de kommende beboere. 

Dermed er det også sikret, at tilskuddet kommer lejerne til gode og ikke bliver brugt på øgede omkostninger til byggeriet.

Kilde: Bornholms Regionskommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109