23948sdkhjf

De skal forene østers og søsport i nyt oplevelsescenter

Bygherrerådgiveren skal nu udvikle det kommende oplevelses- og søsportscenter på Mors med et budget på 90 mio. kr.

Hvad sker der under, på og ved Limfjordens vande?

Det skal oplevelses- og søsportscenteret Ophav i Nykøbing Mors gøre lokale og besøgende klogere på.

Erik Arkitekter har vundet opgaven som bygherrerådgiver på centeret, der skal samle alt det, området omkring Limfjorden har at byde på: Vand, dyreliv, gastronomi, vandsport, natur og meget mere. Det meddeler arkitektfirmaet på det sociale medie LinkedIn.

Som bygherrerådgiver på projektet, skal Erik Arkitekter nu udvikle centerprojektet i samspil med Morsø Kommune, Realdania, brugerne og lokalsamfundet.

Hermed tages næste skridt i en årelang proces.

90 millioner 

Siden Morsø Kommune fik en Finanslovsbevilling i 2018 på 17,7 mio. kr. til projektet blevet arbejdet på at skabe de bedst mulige rammer for projektet, der skal formidle Limfjorden, og livet under, over og ved fjorden. I 2018 blev det desuden vedtaget at afsætte 10 mio. kr. til opførelsen af et søsportscenter i Nykøbing.

Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune godkendte i april 2020 at sammenlægge processerne og udviklingen for at opnå større synergieffekter og udvikling af potentialerne.

I juni 2022 godkendte lokalpolitikerne et forprojekt udarbejdet af arkitektfirmaet Norrøn og godkendte, at der arbejdes videre med en samlet budgetramme på 90 mio. kr. 

Oplevelsescenteret Ophav forventes at stå færdigt i efteråret 2027.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094