Randi går fra minus til plus
Ingersoll Rand Security Technologies præsterede næsten at fordoble bruttofortjenesten i 2012, som også bød på sorte tal på bundlinjen.
Samtidig blev underskuddet fra 2011 på 7 mio. kr. vendt til et plus på 433.000 kr. før skat.
Ingersoll Rand Security Technologies er i Danmark bedre kendt som Randi og beskæftiger sig med arkitekttegnede bygningsbeslag, sanitetsudstyr og dørgreb.
Virksomhedens amerikanske ejere besluttede i marts 2010 at flytte produktionen fra Danmark til Tjekkiet i en manøvre, som kostede 40 af de 50 ansatte jobbet.
De danske medarbejdere beskæftiger sig derfor primært med salg, produktudvikling og administration.