De store maskiner er sat i bevægelse på kendt krydstogtskaj
Krydstogtsæsonen er afsluttet, og Hercules Fundering, som er en del af NCC’s anlægsenhed, har nu taget hul på anden etape af den omfattende renovering af Langeliniekaj i hjertet af København.
Funderingsteamet har sat de store maskiner i bevægelse for at give nyt liv til den historiske anløbskaj.
Lige nu arbejder de store funderingsmaskiner på fuld kraft på pladsen, og der er sat en flåde i vandet, som fungerer som en solid base for maskinen, der sætter ankre ned i pullertfundamenterne, oplyser NCC.
Det videre renoveringsarbejde omfatter blandt andet etablering af en 1 km lang spunsvæg med jordankre, opsætning af nye pullertfundamenter og håndtering af spildevand.
By & Havn skrevet kontrakt med Hercules Fundering om renoveringen af Langeliniekaj i juni 2022. Ordren på den gennemgribende renovering lød på 157 mio. kr.
Renoveringen af Langeliniekajen
Entreprisen omfatter i hovedtræk følgende delarbejder:
- Fjernelse af eksisterende betonbundsikring
- Etablering af en ny spunsvæg samt jordankre på en knap 1 km kajstrækning
- Etablering af nye opgraderede pullerter
- Fremrykning af eksisterende fendere, som placeres på de nye pullertfundamenter
- Etablering af granitoverbygning på den nye spunsvæg ved genbrug af eksisterende sten fra den gamle kaj.
- Etablering af afvisertømmer og kajudstyr som redningsstiger, redningsliner mv.
- Etablering af spildevandsbrønde og flytning af elinstallationer ved kajvæggen
- Etablering af belægning inkl. nødvendig bundopbygning og håndtering af overfladevand (nye afløb)
Over en to år lange periode skal selskabet give kaj-konstruktionerne, som blev etableret i 1935, en kærlighed hånd, så den også fremover kan være et populært udflugtsmål, hvor man kan nyde en is og kigge på krydstogtskibe, der besøger København over sommeren.
Arbejdet omfatter alt lige fra fjernelse af den eksisterende betonbundsikring på cirka 650 meter af kajstrækningen, etablering af den ovennævnte nye spunsvæg med jordankre på en 1 km lang strækning, til opsætning af opgraderede pullerter på 64 nye støbte pullertfundamenter samt fremrykning af eksisterende fendere.