Legendarisk hotel genåbner med Geberit-toiletter
Hotel d’Angleterre har, som det første hotel i Skandinavien, installeret douchetoiletter i hotellets suiter og værelser. Geberit forventer, at det vil bane vej for installationen af flere douchetoiletter på hoteller, konferencecentre og restaurationer.
Forventer øget salg til hoteller
På Geberits nordiske hovedkontor i Lystrup er de glade for, at det 250 år gamle Hotel d’Angleterre har taget de nye produkter til sig. Og Geberit forventer, at casen vil bane vej for øget salg af douchetoiletter til skandinaviske hoteller, spa’er og restauranter.
- Douchetoiletter er helt almindeligt ude omkring i verden, men mange internationale gæster må nøjes med almindelige wc’er, når de besøger Skandinavien. Med Hotel d’Angleterre som eksempel håber vi, at flere hoteller, konferencecentre og lignende får øjnene op for værdien af at kunne tilbyde internationale gæster den komfort, de er vant til hjemmefra, fortæller landechef Bent Knudsen fra Geberit Danmark.
Udbredt i Europa
Douchetoiletter fra Geberit er på nuværende tidspunkt installeret på over 100 hoteller rundt om i Centraleuropa og Storbritannien. Men Hotel d’Angleterre er det første skandinaviske hotel, der tilbyder værelser med douchetoilet.
- Vi har valgt at installere Geberit AquaClean, fordi det er en kombination af et toilet og bidet, og fordi mange af vore gæster kommer fra lande og kulturer, hvor det er helt naturligt at have disse toiletter. I visse dele af verden er et bidet et must, og ved at tilbyde douchetoiletter kan vi som hotel rumme den mangfoldighed, vores gæster repræsenterer, forklarer Dorte R. Hansen adm. direktør fra Hotel d’Angleterre.