23948sdkhjf

NCC-selskaber sætter sejl i Koldings nye marinabydel

Kompetencer inden for fundering og klimasikring kommer i spil, når Koldings kystlinje bliver omdannet

NCC bygger til lands og til vands.

På sydsiden af Kolding Fjord skal entreprenørselskabet skabe en ny kystlinje i havnebassinet og etablere et dige med sti, der skal fungere som klimasikring langs havnebassinet.

Arbejdet er en del af Kolding Kommunes store byudviklingsprojekt Marina City, hvor NCC har vundet entreprisen, til en værdi af 18 mio. kr., med navnet KMC-E4 Kystlinje og Marinaplads.

Det er en kombination af funderings- og anlægskompetencer, vi sætter i spil på havneprojektet i Kolding Henrik Bo Jensen, produktionschef i Hercules Fundering

Som en del af entreprisen skal entreprenørselskabet også udskifte det eksisterende slæbested på Marinaplads til et nyt og større slæbested med to bådebroer bestående af en fast og flydende del for kajakker og mindre både.

Målet med Marina City er at skabe en ny bydel med bolig- og havnemiljø samt en marina med 1.000 bådpladser.

Datterselskaber i spil

Til opgaven trækker NCC på bredden af ekspertiser i virksomheden. Projektet bliver dermed udført af medarbejdere fra både Hercules Fundering og Jakobsen & Blindkilde, som begge er NCC-ejede selskaber.

- Det er en kombination af funderings- og anlægskompetencer, vi sætter i spil på havneprojektet i Kolding, siger Henrik Bo Jensen, produktionschef i Hercules Fundering, NCC Infrastructure, i en pressemeddelelse.

Marina City - Kystlinje og Marinaplads

Entreprisen KMC-E4 Kystlinje og Marinaplads i Marina City vil i hovedtræk indeholde følgende aktiviteter:

  • Nedbrydning af eksisterende havnekonstruktioner
  • Havnekonstruktioner (spuns, pæle mv.) for etablering af dige, ny kystlinje og slæbested på Marinaplads
  • Tilpasning af eksisterende faste broer og flydebroer
  • Etablering af dige som klimasikring
  • Ubundne bærelag for stianlæg på dige
  • Etablering af nyt slæbested med fastbro og flydebroer på Marinaplads
  • Fast og flydebro på Servicekaj for vognmænd
  • Vand, afløb og el-installationer

På projektet i Kolding er Hercules godt i gang med at sætte de første spunsjern til den nye slæbebro på Marinaplads.

Herefter fortsætter funderingsarbejdet over de næste måneder og vil omfatte mange facetter inden for havne- og vandbygning.

Ud over opgaverne inden for fundering bringer NCC's hold fra Jakobsen & Blindkilde deres ekspertise inden for klimasikring til bordet.

Arbejdet begyndte i oktober 2023 og forventes afsluttet i maj 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125