23948sdkhjf

Ejendomsudvikler kan alligevel bygge boliger

Selmer Gruppen har vendt et nej til et ja, når det kommer til opførelse af boliger i Kauslunde på Fyn

I august blev det til lokalpolitisk nej til Selmer Gruppens planer om at opføre boliger i landsbyen Kauslunde øst for Middelfart. 

Siden er projektet blevet revideret, og nu har ejendomsudvikleren fået ja til at opføre de 34 boliger, skriver Fyens Stiftstidende

Ifølge det lokale medie skyldtes politikernes nej i august blandt andet en holdning om, at byggeriet var for monotont. 

- Vi er glade for, at der nu er lavet små vænger i stedet for en lang, lige vej. Vi har også med tilfredshed noteret os de mere rødlige nuancer, byggeriet skal opføres i, forklarer formand for teknisk udvalg i Middelfart Kommune, Regitze Tilma (V), til Fyens Stiftstidende. 

Håbet hos Lasse Kæseler fra Selmer Gruppen i Vejle er, at det nye projekt kan gå i gang i første halvdel af 2024, og at boligerne står klar et år senere.

Selmer Gruppen er blandt andet også i gang med at opføre boliger på Nørremarken i hjembyen Vejle, fremgår det af ejendomsudviklerens hjemmeside. 

Virksomheden har Dennis Hauschild Grünberger i spidsen som adm. direktør. Ejerskabet er ifølge CVR fordelt mellem topchefen og Jesper Norup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078